”Mestersangerne paa Møllegaarden” – når opera kommer til Korch
Mange af Kolding Teaterforenings besøgende har oplevet Figaros skæve tilgang til kendte musikalske værker, hvad enten det drejer sig om opera eller operetter. Nu er der igen mulighed for at opleve Figaros på slap line i samarbejde med Den ny Opera, når de tirsdag d. 18. april gæster Kolding Teaterforening på Comwell Kolding Teater.
Det bliver med ”Mestersangerne paa Møllegaarden”, som er Figaros 7. forestilling. Stykket er skrevet af de 3 medvirkende sopranen Lisbeth Kjærulff, barytonen Hans Dueholm og pianisten Allan Dahl Hansen.
”Mestersangernepaa Møllegaarden” er stærkt inspireret af operaens verden og af de gamle danske films Morten Korch-univers. Med en blanding af kærlighed, respektløshed og et utal af danske dialekter tages begge genrer under behandling med det formål at skabe noget, som ikke er set før.
Der vil blive leet. Der vil blive grædt, og der vil blive sunget! Forestillingen starter kl. 19.30. Billetter kan købes på www.billetten.dk