Debat: Lyngsbæk Pier - også kaldet Nato-molen har i en årrække været en skamplet
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
"Det er ganske uhørt at Nato-molen, der i forbindelse med / p.g.a. Den Kolde Krig blev bygget i 1968, ikke for længst er væk.
Den har i den grad ødelagt strandene fra Femmøller Strand helt hen til Handrup Strand, måske længere ind mod byen. Ikke kun de ejere, der har bygninger helt ned til vandkanten, har måttet døje med følgerne - med den sandvandring, der begyndte fra dag 1. - efter den var færdig i 1968. Det er ikke kun ejere af sommerhuse lige ned til vandet, der er 'trætte' af de meget uvejsomme og anderledes strande.
Det kan ikke gå hurtigt nok med at få Nato-molen fjernet. Det er åbenbart en 'skuffe-sag', som de indblandede myndigheder har lagt på hylden alt for længe. Den stinkende mudderpøl bag ved molen er en skændsel - ikke noget en ellers meget fin oplevelse af Ebeltoft - Syddjurs med mange turistperler - kan vær bekendt.
Kystdirektoratet - eller hvad det nu hedder, har jo netop sagt nej til mange projekter vdr. sikring af diger, så de kan jo passende finde de nødvendige midler .
Kom nu i gang. Her i disse Covid 19 og GB Corona tider, har jeg med de mange fodture langs vandet ærgret mig over, at den vedtagelse, at Nato-molen skal fjernes - ikke for længst er gennemført."