En værdig ældrepleje for alle
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
De sidste par uger har det kørt meget i medierne med en ældrepleje, der glemmer borgerne. De kommer ikke i bad, eller får gjort rent derhjemme. Det må ikke ske.
Vores ældre er nogle af de svageste borgere vi har. Dem skal vi passe på.
Vores ældre er nogle af de svageste borgere vi har. Dem skal vi passe på.
Mit indtryk er ikke, at vi gør det dårligt i Skanderborg Kommune. Mit indtryk er faktisk at vi gør det godt, når det kommer til stykket. Det er fantastisk, og det skal vi bygge videre på.
Dog er vi presset på personale, ligesom de er alle andre steder i landet. Det skal vi finde løsninger på.
En idé er at lytte mere til personalet og høre dem om, hvordan vi får flere ind i faget, og hvordan vi beholder dem vi allerede har. Og så handle på det.
Det er trods alt dem der står med det i det daglige. Vi skal have flere varme hænder, så vi kan blive ved med at tilbyde en god og værdig ældrepleje.
Det skylder vi de ansatte, og det skylder vi de ældre.