Sløjfen er et kulturhus – ikke andet. Stem lokalt
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Sløjfen skal være det naturlige midtpunkt i Hadsten. Det skal være et kulturhus og ikke andet. Alle parter have nogle ordentlige forhold at arbejde under. Der er flere organisationer, foreninger og private, der gerne vil holde deres møder i et lokale i Sløjfen. Men det kan de ikke, da lokalerne er optaget. Dette strider meget imod, hvad formålet er med Sløjfen, der netop er lavet til, at disse skal have deres gang i huset.
Nogle har lagt beslag på lokalerne for så måske senere at finde ud af, at de ikke skal bruges. Dette er en begrænsende faktor for kulturaktiviteterne. Der, hvor vi gerne vil udvide køkkenet, er der i dag slagtøjs-lokale. Det skaber konflikter at have et slagtøjslokale hvor der er en café. For eksempel er det uanstændigt, at når der er et selskab efter en begravelse, og der så på samme tid er timer i slagtøj ved siden af. Dette kan vi ikke være bekendt.
Vi skal have fundet en løsning, hvor alle parter tilgodeses.
Vi skal have fundet en løsning, hvor alle parter tilgodeses. Den nye ungdomsskole, der skal bygges ved siden af Sløjfen, får multifunktionelle rum, som flere aktører kan bruge på forskellige tider på dagen. Derfor er det også frustrerende, at ungdomsskolen også er udsat på ubestemt tid.
Der sker rigtig meget i Sløjfen, men der er plads til, at der kan ske endnu mere.
Jeg vil fremme projektet samlet set, og Venstre vil forsøge at få pengene til at række længere ved at inddrage private aktører på dagtilbuds- og ældreområdet. Vi savner samtidig løsningsforslag fra Socialdemokratiet. Derfor er det meget vigtigt, I stemmer lokalt ved næste valg. Jeg vil kæmpe for Hadsten og for Sløjfen.