Fortsæt til indhold

Almindelige mennesker er vi vist alle, også når visioner flyver frit

Debat
Jonna Grønver,Bakkelyparken 1A, 8680 Ry

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Almindelige mennesker er vi vist alle, også når visioner flyver frit

Jeg var med til at forberede den Udviklings- og Erhvervskonference, som præsenterede 3 forskellige muligheder for udvikling af Ry by.

Jeg har fulgt debatten og faktisk glædet mig over den vitalitet og energi, der har vist sig i lokalområdet, for det er netop den energi, samarbejdsvilje og forskellige kompetencer hos borgerne, der er behov for, hvis en plan skal udvikles i samarbejde mellem borgerne og politikerne. Det er positivt.

At jeg ikke vil høre almindelige menneskers mening er imidlertid forkert opfattet. Derfor dette indlæg.

Et af de vigtigste regler for borgerinddragelse er, at alle har lige ret til at stille forslag og intet er tabu eller sorteres fra i visionsfasen, hvor der er respekt for alles indspark og et åbent sind til at se muligheder.
Jonna Grønver, tidligere borgmester i Ry

De, der kan huske mig som borgmester i Ry Kommune, vil vide, at jeg i høj grad gik ind for langsigtede udviklingsplaner, der er skabt via borgerinddragelse af de berørte borgere.

Da jeg blev borgmester i 2002, besluttede byrådet, at udviklingen af Ry kommune skulle styres via detaljeret planlægning med ”Borgerinddragelse i beslutningerne”.

Som eksempel kan nævnes Låsby. Byens udvikling stod i stampe, og ingen ville købe grunde i en ny udstykning. Da vi inviterede Låsbyborgerne til borgerinddragelse, kom der over 100, som engagerede sig i idéfasen, hvor intet var tabu, men alt tilladt, og det sprudlede med idéer og nye tanker. Derefter prioriterede borgerne 5 områder, der skulle arbejdes videre med, bl.a. Låsbys fysiske udvikling, og lokal identitet. Her fødtes idéen om samarbejde med Aalborg Universitet, og nu udspandt sig et dynamisk og nyskabende samarbejde mellem borgerne og studerende.

Jonna Grønver er tidligere borgmester i Ry Kommune. Hun fremhæver, at alle har lige ret til at stille forslag, og intet er tabu eller

Det var en ny måde at arbejde på, som tiltrak sig opmærksomhed, men det vigtigste var, at der skete en fantastisk udvikling i Låsby. Borgerne fik gennemført landets første træhusudstilling, og fik åbningsfestlighederne af motorvejen til Låsby. Det gode samarbejde er fortsat til gavn for byen.

Derefter blev planen for Ry by også skabt ad den vej. Det er en langsommere måde at arbejde på, men resultatet er meget værd for politikerne, der i sidste ende skal træffe beslutningerne.

Et af de vigtigste regler for borgerinddragelse er, at alle har lige ret til at stille forslag og intet er tabu eller sorteres fra i visionsfasen, hvor der er respekt for alles indspark og et åbent sind til at se muligheder.

Ry har ikke megen jord til byudvikling, derfor er gennemarbejdede og langsigtede planer et must. Det er også en metode til at styre udviklingens fart. Uden er god plan sker tingene bare, uden at vi har indflydelse på beslutningerne. Det skræmmende eksempel er den for mig at se manglende helhedsplan for erhvervsområdet ved SuperBrugsen.

Derfor blev jeg meget glad for at blive inviteret til at deltage i den gruppe, der skulle forberede Udviklings- og Erhvervskonferencen.

Jeg vil ønske, at I borgere, som nu har engageret jer så energisk i en del af den vision, som blev skitseret på konferencen, vil tilbyde jer som positive medspillere i den politiske proces, der skal planlægge Rys og for så vidt også Tulstrups og Tørrings fremtid i de næste 30 til 50 år.
Jonna Grønver, tidligere borgmester i Ry

Her sad folk med stor viden og kunnen bl.a. landskabsarkitekt Bendt Nielsen, som ved mest om Rys historie, natur og fredningshistorik. Også unge mennesker, der havde en for mig helt ny og spændende tilgang til fremtidens muligheder med kombination af bolig, arbejds- og fritidsliv.

Jeg vil ønske, at I borgere, som nu har engageret jer så energisk i en del af den vision, som blev skitseret på konferencen, vil tilbyde jer som positive medspillere i den politiske proces, der skal planlægge Rys og for så vidt også Tulstrups og Tørrings fremtid i de næste 30 til 50 år. I har en mulighed for at præge jeres område, og jeg vil så håbe, at politikerne vil tage imod jeres tilbud om samarbejde.

For det er helt sikkert, at om 20 – 30 år vil jeres lokalområde se helt anderledes ud end nu, uanset om Ry går den vej eller ej, og det er nu, I kan være med til at bestemme linjen for den udvikling og endda få held til at inddrage den store kommunale grund i planlægningen og forhåbentlig sikre bevarelsen af skolen.

Det er nu I skal skaffe allierede og ikke modstandere blandt befolkningen og politikere.

Grib bolden. Tiden kan vær knap.