Fortsæt til indhold

Liberal Alliance vil skabe frihed til borgerne

Debat
Lisa PerkinsKlapskovvej 3 Vitten 8382 Hinnerup

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg takker Nicolai for indstillingen som spidskandidat for Liberal alliance i Favrskov.

Jeg har nydt at følge med i og støtte op om Nicolai til kommunalvalget og ser frem til fortsat at samarbejde med Nicolai om den liberale kamp både nationalt og kommunalt.

De næste par år håber vi på at følge godt med i det nye byrådsgøren og laden samtidig med, at vi bestræber os på at få samlet flere liberale kræfter til LA Favrskov.

Vi har et stort ønske om, at Favrskov Kommune skal være en kommune, hvor borgerne har så meget frihed som overhovedet muligt, under de nationale retningslinjer og at Favrskov kommune vil være med til at fremme, ikke bare det frie valg i alle henseender, men også fremme, at der er gode og mange forskellige ting at vælge imellem.

Det kan Favrskov kommune gøre ved at hylde de private initiativer med gode og bedre forhold, de frivillige såvel som de lønnede. Det gælder det gode børne- og familieliv, det gode ungdomsliv, fritidsliv, arbejdsliv, det gode seniorliv og så videre, at frihed til at vælge mellem forskellige alternativer, er bedre velfærd, end at alle får de samme få statslige tilbud.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg personligt går meget op i det gode børneliv, og det gør jeg fordi jeg først og fremmest elsker børn og selv har fire styks, men også fordi jeg ser det som den sikreste vej til en bedre fremtid for Danmark.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg personligt går meget op i det gode børneliv, og det gør jeg fordi jeg først og fremmest elsker børn og selv har fire styks, men også fordi jeg ser det som den sikreste vej til en bedre fremtid for Danmark.

At vi begynder at tage os lidt bedre af vores borgere fra starten, som forebyggende arbejde til meget af den dårligdom vi ser hos unge og voksne i stigende grad som, blandt andet, psykisk sygdom, mistrivsel, stress og angst.

Jeg ser det ligesom god praksis for håndtering af et færdselsuheld. Selvom man kan blive opslugt i at tage sig af eventuelt sårede, så er det altså ligeså vigtigt, at man også får begrænset skaden ved at advare andre trafikanter med blinklys og advarselstrekant.

I forbindelse med vores stigende mistrivsel, synes jeg vi forholder os skræmmende lidt til, hvordan vi får den udvikling stoppet fremadrettet. Og når man oplever gentagne færdselsuheld på samme sted, skal man nok også kigge på den generelle trafiksikkerhed i det område.

Det skal også gøres på børneområdet og her glæder jeg mig over at der bliver indført det nye tilskud til hjemmepasning, og jeg ser gerne at det udvides hurtigst muligt, til også at gælde for børn over tre år.

Det er selvfølgelig kun én lille del, af et generelt meget stort problem og jeg håber også rigtig meget på, at der vil samarbejdes bredt om bedre og langsigtede løsninger på institutions og pasnings området, der kan løfte kvaliteten både for børnene såvel som de ansatte henover de næste fire år.

At der bliver kigget på dagpleje ordningen, på muligheden for naturbørnehaver, at Favrskov kommune vil støtte op om de private tiltag, i modsætning til at besværliggøre tingene for dem og generelt, at Favrskov Kommune vil tage bedre og mere seriøs hånd om de børn, der af den ene eller anden grund, ikke bliver taget ordentligt hånd om nu.

Fra LA’s side er vi meget spændte på hvad de næste fire år bringer med sig fra det nysammensatte byråd, og vi vil gøre vores bedste for være vakse og give vores besyv med, så godt vi kan uden for byrådssalen.