Fortsæt til indhold

Penge for at passe sine egne børn er det mærkeligste, jeg har hørt

Debat
Else JuhlNørreskovvej 239, 8382 Hinnerup

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

De borgerlige I Hinnerup ønsker at indføre løn for at passe sine børn.

Det er dog noget af det mærkeligste, jeg har hørt, at man skal have penge for at passe sine egne børn.

Hvis ikke man går på arbejde, er der ikke brug for daginstitutionspladser, og der spares mange penge ved ikke at skulle betale til pasning af børnene.

Da jeg i tresserne skulle have passet mine børn, var der kun meget få daginstitutioner. Det var umuligt at få plads, når man var gift og boede i København. Derfor opgav mange at arbejde for at passe børn, men overhovedet ingen havde den tanke, at det skulle man have løn for.

Da jeg fik brug for at komme på arbejdsmarkedet, var min uddannelse forældet. Det vil i de fleste tilfælde blive kvinden, der opgiver uddannelse og job, da vi stadig, som regel, er lavere lønnet end manden. Vi har kæmpet i mange år og kæmper stadig for ligeberettigelse.

Jeg tror på, at det er udviklende og sundt for børn at komme ud mellem andre.