Venstre arbejder stadig for trinbrættet i Laurbjerg
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Medlem af og tidligere byrådskandidat for Enhedslisten, Clément Blain, spørger i Favrskov Lokalavisen 4. maj 2022, om den nye transportminister, Trine Bramsen (A), er blevet kontaktet vedrørende sagen om trinbrættet i Laurbjerg, og om ”trinbrættet overhovedet stadig [er] på byrådets dagsorden”.
For Venstres vedkommende kan jeg sige: JA – til begge dele. Jeg har forelagt den nye transportminister sagen.
Jeg er også i løbende kontakt med mit partis transportordfører, som forsøger at bane vejen.
Alt tyder dog på, at der skal et regeringsskifte til, før vi kan komme videre. Et folketingsvalg kommer som bekendt inden for det næste år, og her kan vælgerne gøre en forskel ved at stemme på partier, som støtter stationsprojektet.
Men hvor mange partier er det så – ud over Venstre?
Enhedslisten lægger ansvaret for stationsmiseren på den tidligere transportminister, men sandheden er jo, at netop Enhedslisten kunne have nedlagt veto mod, at den statslige finansiering til projektet blev skrottet. Det undlod partiet.
Enhedslisten lægger ansvaret for stationsmiseren på den tidligere transportminister, men sandheden er jo, at netop Enhedslisten kunne have nedlagt veto mod, at den statslige finansiering til projektet blev skrottet. Det undlod partiet.
Enhedslisten kunne også tælles med i det flertal (S, SF, RV og Ø), som blokerede for, at kommunen selv kunne stå for finansieringen. Så ansvaret ligger (også) på Enhedslistens skuldre, og spørgsmålet er: Vil partiet rette op på det og hvordan?
Jeg håber, at flere partier vil melde sig på banen som reelle forkæmpere for, at togtrafikken ikke kun skal være for indbyggerne i København, Aarhus, Aalborg og Odense.
Det gælder særligt i en tid, hvor brændstofpriserne er på himmelflugt, og hvor togtransport også af den grund bør være et attraktivt og tilgængeligt alternativ for flere uden for landets største byer.