Fortsæt til indhold

Kommune opfordrer til at cykle i skole – gælder det alle børn?

Debat
Peter N. Andersen,formand Miljøforeningen Dover Sogn

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Skanderborg Kommune har i august måned en kampagne kørende med opfordring til, at forældrene standser bilerne, og lader børnene gå eller køre i skole. Endnu engang glemmer kommunen at tage højde for de mange børn, der bor på landet uden adgang til cykelsti eller anden sikker skolevej. Skolebus er tilsvarende heller ikke muligt for alle børn i kommunen.

Det kan derfor ikke undre nogen på landet, at i mange tilfælde må ansvarlige forældre køre deres børn i skole.

I Dover Sogn kan vi erfare, at kommunen giver tilladelse til mere end dobbelt op på svineproduktionen på flere lokationer, hvilket betyder en væsentlig forøgelse af den tunge transport til og fra disse fabrikker. Det har afgørende betydning for adgangen til Bjedstrup Skole fra alle retninger...

Fakta er, at trængslen på mange små veje i er steget betydeligt de senere år på grund af den øgede mængde af biler. Det største problem er dog de stadig større landbrugsmaskiner, der med den øgede industrialisering af landbruget fylder mere og mere. Ved mødet med disse transporter til og fra svinefabrikkerne må man som modkørende billist eller cyklist trække helt ud i rabatten.

I Dover Sogn kan vi erfare, at kommunen giver tilladelse til mere end dobbelt op på svineproduktionen på flere lokationer, hvilket betyder en væsentlig forøgelse af den tunge transport til og fra disse fabrikker. Det har afgørende betydning for adgangen til Bjedstrup Skole fra alle retninger, idet gylle, foder, levende grise fragtes på små lokale veje, der lider betydeligt under denne transport.

Som beboer i disse områder må jeg konstatere, at ikke alle forældre har en reel mulighed for at lade børn fragte sig sikkert til og fra skole.

Kære kommune og byrådspolitikere – glem venligst ikke børnene på landet - de ønsker sig også mere sikre skoleveje.