Fortsæt til indhold

Budgettet i Favrskov flyder ikke med mælk og honning

Debat
Søren FrandsenByrådsmedlem for SF Vestervej 6 8382 Hinnerup

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

…men det er et mere social ansvarligt og grønt budget, når SF er med.

Et nyt byråd og en ny borgmester vidnede om nogle budgetforhandlingerne, hvor der var mange ubekendte faktorer. Der er kommet to nye partier og 11 nye byrådsmedlemmer til efter kommunalvalget. Jeg mindes ikke, at de mange håbefulde kandidater til byrådet havde et sparebudget højst på ønskesedlen under valgkampen.

Men det er nu engang det budget, som Favrskov står over for.

Favrskov Kommunes økonomi er god. Vi er en veldreven kommune, og vi har afdraget massiv på kommunes gæld siden 2017. Hvis økonomien er god – hvorfor skal vi så spare?

Budgettet ville have set anderledes ud, hvis SF skulle have lagt budgettet alene, men i det store hele er SF tilfreds med de aftryk, vi har haft på det samlede resultat.

Det er økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og de begrænsninger, som den sætter for servicerammen og anlægsrammen. Vi har egentlig råd til mere velfærd, men er begrænset i, hvad vi må bruge. Overholder vi ikke de rammer, så kommer der sanktioner.

SF gik til budgetforhandlingerne med det mål at kæmpe for den borgernære velfærd. Skyerne var meget mørke i starten af 2022, hvor vi kiggede ind i meget store besparelser. Efter sommerferien var der bedring i økonomien, og opgaven var noget mere overkommelig.

Vi er glade for, at vi i stor udstrækning har udgået store besparelser i 2023. En del af besparelserne i 2023 er også uforbrugte midler, hvor vi fastholder bevillingerne i 2024 og frem.

En fastholdelse af bevillingerne til PPR var vigtig for os. Ligeledes kæmpede vi hårdt for at sikre folketingets tilskud til minimumsnormeringer blev brugt som tiltænkt.

Vi nåede ikke mål med det hele. Budgettet ville have set anderledes ud, hvis SF skulle have lagt budgettet alene, men i det store hele er SF tilfreds med de aftryk, vi har haft på det samlede resultat.