Cirkus Naturnationalparken

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Jeg kan nu se, at man i forbindelse med ændringen fra Nationalpark til Naturnationalpark vil lukke for al kørsel i området jvf. Artikel i bladet 28. september 2022.

Det får mig til at tænke på, dengang vi var til borgermøde ved oprettelsen af Nationalparken. Vi blev inddelt i grupper, der skulle komme med oplæg. For grupperne var der en ordstyrer, som samlede vores guldkorn op. I vores gruppe promoverede denne allerede dengang en lukning af området for almindelig bilkørsel. Det var gruppen ikke indstillet på, fordi det ville gøre det svært for ældre mennesker at komme til f. eks. Trehøje og nyde udsigten. Selv om vi var imod, forelagde ordstyreren (fra projekt Nationalpark!) alligevel lukning for bilkørsel, som om vi var enige herom. Vi måtte derfor slå hælene i og korrigere ham.

Nu kommer det samme forslag igen som et faktum for den nye naturpark. Det vil stadig gøre det svært for gamle mennesker at nyde naturen, med mindre de transporteres rundt specielt, og det er nok her hunden ligger begravet. En spærring for almindelig bilkørsel åbner store muligheder for jobs og indtægter, idet der jo så skal anskaffes køretøjer (såkaldt grønne elbiler/minibusser), hvor de ansatte så kan køre ’turister’ rundt i Mols Bjerge mod betaling af billetter, samtidig med at de holder foredrag om istiden, planter og dyr. F. eks små eltog i stil med dem, der i dag kører rundt i turistbyer som Ebeltoft eller i Djurs Sommerland.

Så bliver der arbejde til alle de hundredvis af biologer, etnografer, antropologer, chauffører og andet godtfolk, ligesom billetindtægterne kan bruges til lønninger og opsparing til det nye nationalparkcenter, som man ønsker i bakken ved Kalø lidt lig med Moesgård Museum. Så er tivoliseringen komplet og de nye aldersgrupper, som ikke mere lærer om planter, geologi, geografi med mere, kan så lære lidt af det, vi gamle tidligere lærte i skolen eller af vore forældre og ældre søskende.

Man burde studse lidt mere over anvendelsen af ordet park i forbindelse med alle disse grønne naturprojekter, der skal øge biodiversiteten. I virkeligheden er der jo ikke tale om natur i den forstand, at man hylder naturen. Nej, man forsøger at fastholde naturen i en bestemt orden eller biodiversitet på et bestemt tidspunkt i kulturudviklingen, som en bestemt gruppe mennesker ønsker at fastholde, derfor ordet park.

Fastholdelse af et bestemt udseende medfører hurtigt nødvendige stillinger til vedligeholdelse af status quo, da naturen jo er dynamisk og derfor hele tiden forsøger at ’slå’ tilbage. Det ser man tydelig med gyvel-killer-gruppen men også med udbredelsen af brombær, slåen og torneblad. Alle arter som dyrene ikke gerne går i lag med, med mindre de er meget sultne. En vækst som torneblad har man vel kun tidligere set i udlandet, men nu breder den sig på skråningerne øst for Trehøje, og her man kan se, at man i al stilhed(?) bekæmper den mekanisk ved at grønthøste toppen af.

Det er næppe nok til at stoppe spredningen. Før var det skoven, der kvalte den. Nu skal man vedligeholde parken for ellers får disse uønskede planter overtaget, indtil naturen igen springer i skov. Det er virkelig et rigt samfund, vi lever i, når man kan bebygge al den gode jord i øst og udlægge den dårlige i til naturparker, mens de voksende befolkninger i andre lande begynder at presse mod dørene. Mon den nuværende europæiske krig og energikrise kan få folk til at vågne op?«