Debat: SU’en bør hæves
»SU’en er afgørende for, at vi i Danmark kan have det høje uddannelsesniveau, vi har i dag,« skriver SF-kandidat, som mener, at SF bør hæves.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
I Aarhus er der mere end 50.000 studerende. Samtidig har vi et boligmarked og en prisudvikling, der medfører, at enormt mange unge er pressede på at få dagligdagen til at hænge sammen. Derfor bør mange års udhulning af SU’en erstattes af et markant løft.
Alt for mange unge østjyder og aarhusianere har svært ved at få råd til bolig, mad og studiebøger. Det kan være stressende, når pengene ikke rækker, og mange timer på studiejob giver mindre plads til faktisk at dygtiggøre sig på studierne.
SU’en er afgørende for, at vi kan have fri og lige adgang til uddannelse - uanset om vi er født i Risskov eller Gellerup og uanset om vores forældre tjener mange eller få penge.
SU’en er afgørende for, at vi i Danmark kan have det høje uddannelsesniveau, vi har i dag. For mig er det vigtigt, at SU’en forsat er grundlaget for, at det ikke er hvor mange pengene, vi har i banken, der er årsagen til, at man ikke kan gennemføre en uddannelse.
Samfundet forventer ganske fornuftigt, at vi som studerende passer vores studie på fuld tid. Derfor skal SU’en være på et niveau, hvor man kan fokusere på sine studier og hvor de fleste kan have et studiejob i en periode, der har et rimeligt omfang.
Alt for stor en andel af ungdommen oplever i dag et pres, der desværre også for alt for mange sætter sig som eksempelvis stress og medfører frafald for studiet.
Det kan vi gøre bedre. Danmarks vigtigste råstof er stadigvæk uddannelse. Derfor skal SU’en hæves så vi at vi som studerende kan fokusere på vores studier. Unge fortjener ordentlige levevilkår!