Fortsæt til indhold

Valgkampen er i gang: »Hvad vil I gøre ved problemet med børn og unges mentale mistrivsel?«

Debat
Jørgen SchakowHorsensvej 109 8660 Skanderborg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Især i det seneste år har der været en del presseomtale omkring et særdeles vigtigt emne, som er helt uden kontrol i vort samfund - nemlig børn og unges mistrivsel.

Politikerne kan lige nu i valgkampen ikke bare ignorere problemet med vore børn og unges mentale tilstand. Stemmefiskeriet er derfor intensiveret. Så politikerne siger da også nu, at der vil blive gjort noget alvorligt efter valget for at ændre problemet med børn og unges mentale tilstand. Men ingen af dem siger præcist, hvad de vil gøre? Ok - de siger, at de vil tilføre flere midler til psykiatrien. Men ved politikerne slet ikke, at forebyggelse er et yderst vigtigt middel, for at knække en stigningskurve på behovet for psykiatrisk hjælp?

Det antages, at en del flere end 50 procent af samfundets børn og unge er belastet af en særdeles ringe mental tilstand. Og problemet er gennem mange år kun blevet større og større - såvel i vores egen kommune - Skanderborg - som i hele landet.

»I Danmark definerer Sundhedsstyrelsen ”mental tilstand”, som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner - kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker,« siger Sundhedsstyrelsen.

Vi må desværre konstatere, at vore børn og unge i kontinuerligt stigende grad vil imødegå en tilværelse med en særdeles ringe livskvalitet. Eller endnu værre, nemlig at blive ”psykisk ikke livsduelige” mennesker.

Vi ved, at vort psykiatriske system er kraftigt overbelastet. Det forlyder derfor nu, at der er politisk vilje til at øge indsatsen på området. Men indsatsen i psykiatrien er bare ikke nok. Vi ved nemlig også, at forebyggelse er bedre en helbredelse.

Nu er valgkampen i gang. Og vi skal til valg til Folketinget 1. november 2022.

Politikerne kan lige nu i valgkampen ikke bare ignorere problemet med vore børn og unges mentale tilstand. Stemmefiskeriet er derfor intensiveret. Så politikerne siger da også nu, at der vil blive gjort noget alvorligt efter valget for at ændre problemet med børn og unges mentale tilstand. Men ingen af dem siger præcist, hvad de vil gøre? Ok - de siger, at de vil tilføre flere midler til psykiatrien. Men ved politikerne slet ikke, at forebyggelse er et yderst vigtigt middel, for at knække en stigningskurve på behovet for psykiatrisk hjælp?

Politikerne har gennem de seneste 30 år været advaret om problemet af et stort antal kompetente fagpersoner og andre.

Desuden har de fået årsagsbeskrivelser og tillige løsningsforslag med et effektivt middel ”forebyggelse” - serveret på et sølvfad. Men et politisk effektivt initiativ er der ikke taget tilløb til i alle årene, som er gået.

Hvor længe kan politikerne mon udsætte et virksomt initiativ om forebyggelse på området efter det kommende valg? Foreløbig har vi ventet på handling fra politisk side i 30 år.