Fortsæt til indhold

Jo, det betyder netop en hujende fis, hvad Byrådet mener

Kommentar til Kari Baklund og Heine Skovbak Iversens debatindlæg i Ebeltoft Folketidende 15. februar 2023.

Debat
Jens Kristoffersen, Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs:

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kære Kari og Heine

I tager meget fejl, når i som overskrift på debatindlægget om Naturnationalpark Mols Bjerge skriver. Det betyder ikke en hujende fis, hvad byrådet mener….”

Godt nok forlod Radikale Venstre regeringsforhandlingerne 5 minutter i tolv og valgte at stå uden for regeringen. Selv på den baggrund er det utroligt, at I ikke som lokalpolitikere har sat jer ind i den siddende regerings regeringsgrundlag.

Tillad mig at citere Regeringsgrundlag 2022, side 36

4.8 Natur og biodiversitet

Naturnationalparker og nationalparker

De 15 besluttede naturnationalparker skal gennemføres, idet lokale kommunalbestyrelser/byråd involveres i parkernes gennemførsel og fremtidige drift. Dispensationsmuligheden fra dyrevelfærdsloven skal evalueres, så dyrevelfærden sikres i naturnationalparkerne. Der skal etableres lokale bestyrelser med relevant deltagelse efter inspiration fra organiseringen af de fem nationalparker.

Af regeringsgrundlaget fremgår det tydeligt, at det er nu Byrådet i Syddjurs, skal være fremme i skoene og forsøge at præge udformningen af Naturnationalpark Mols Bjerge.«