Mandeklubbens tanker om ensomhed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

En gang om måneden mødes i kirkeligt regi i Skanderborg Sogn: Mandeklubben. En gruppe på cirka 50 mænd sætter hinanden i stævne for at spise sammen, hører livshistorier eller faglige oplæg. En gang om året arrangeres desuden en udflugt.

Ud fra forskellige betragtninger og erfaringer er der sociale og psykologiske fordele ved konceptet: mandeklub.

Forleden torsdag, da mandeklubben mødtes, var der netop bragt en stor artikel i Ugebladet under overskriften: ”Ny rapport: Massive problemer blandt ensomme og udsatte ældre”.

Artiklen fortalte, at en rapport til sundheds- og omsorgsudvalget i Skanderborg Kommune pegede på, at ”digitale krav, tab af ægtefælle og brudte relationer” er typisk forklaring på ensomhed. Det blev også fremhævet, at der er brug for særlig ”indsats for mænd”.

Til mandeklubbens møde udfordrede jeg de deltagende til i spisegrupperne at tage en lille snak om, hvad f.eks. mandeklubben og kirken kunne gøre i forhold til ensomme og ensomhed.

Tanken var: Det må være vigtigt, at vi alle erkender problemet, og at vi overvejer, hvad vi hver især eller sammen kan gøre for at reducere ensomheden. Vi kan ikke forvente, at det kun er de andres, for eksempel kommunens ansvar.

Spørgsmål, tanker og betragtninger, som voksede frem af gruppedrøftelserne, var for eksempel:

Hvad er ensomhed? Det kan være et problem at identificere og kontakte de ensomme. Oprette en cafe for samtale, spil og sang. Spotte og give oplysninger videre om enlige. Mulighed for besøgsven og oprettelse af besøgstjeneste: Måske er der medlemmer i mandeklubben, der gerne vil være besøgsvenner.

Udbrede kendskab til netværksappen: Boblberg. Ugentligt frokost eller kaffemøde. Starte en mandeklub mere. Opfordre til at være frivillig i en genbrugsbutik. Fremme kendskab og medlemskab af Ældresagen. Gåture, praktisk hjælp, kortspil, læsegruppe.

Som det fremgår, er iderigdommen ganske stor, når man sætter mænd i gang med at snakke om ensomhed og herunder ensomme mænd. Der er et stort ønske om at hjælpe hinanden på vej.

Snakken i mandeklubben vidner om, at kristne tanker og værdier fra for eksempel Jesu lignelse om ”den barmhjertige samaritaner”, hvor en fremmed hjælper en nødstedt, eller opfordringen i Jesu udsagn: Hvad I har gjort imod en af mine mindste, har I gjort imod mig, er indlejret i manges tænkning.

Lad os håbe, netværk og samarbejde imellem mange forskellige foreninger, grupper og instanser, kan være med til at reducere gruppen af ensomme – herunder ensomme mænd.