Fortsæt til indhold

Ældre Sagen anbefaler bestyrelser på plejehjem

Debat
Hugo Strunge FrankFormand Ældre Sagen Hinnerup og Favrskov landsbestyrelsesmedlem

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg har med interesse og glæde læst formanden for Ældrerådet, Erik Bertelsens, debatindlæg om plejehjemsråd på alle plejehjem.

Ældre Sagen vil gerne et skridt videre og anbefaler, at der skal være egentlige plejehjemsbestyrelser, som det også er nævnt i regeringsgrundlaget. Livet må ikke gå i stå, fordi man bor på plejehjem. Ligesom et plejehjem skal være et sted, hvor man har lyst til at komme og bo.

Selv om man er afhængig af hjælp - og det er man, når man bor på plejehjem - er det vigtigt at mærke, at man fortsat har indflydelse på sit eget liv.

Flertallet af beboerne på landets plejehjem har en demenssygdom, ofte i kombination med andre sygdomme. Det resulterer i et medicinforbrug, der er højere end landsgennemsnittet. Det kræver mere af personalet for at sikre sammenhæng og tryghed i beboernes hverdag.

Plejehjem skal være et hjem med samvær, nærvær og kontakt. Der skal være et varieret udbud af aktiviteter, som tager udgangspunkt i beboernes trivsel, behov og ønsker. Det modvirker, at beboerne føler sig ensomme og hjælpeløse.

Selv om man er afhængig af hjælp - og det er man, når man bor på plejehjem - er det vigtigt at mærke, at man fortsat har indflydelse på sit eget liv. Derfor skal dagligdagen så vidt muligt planlægges sammen med beboerne.

Derfor har Ældre Sagen i forarbejdet til den nye ældrelov skrevet følgende til Ældreministeriet:

Ældre Sagen foreslår, at der nedsættes bestyrelser på alle kommunale plejehjem og hjemmeplejedistrikter med ansvar for ansættelse/afskedigelse af ledelse samt budgetansvar. Ældre Sagen deltager gerne i kompetenceudviklingen for kommende bestyrelsesmedlemmer.