Bare rolig - alle parter skal nok blive hørt og lyttet til
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Kære Lotte og Jens.
Jeg forstår jeres bekymring, hvis I tror der kun lyttes til en ene part i sagen omkring Molslabratoriet.
Bo Skaarup og Molslabratoriet inviteres med henblik på at give information om virksomheden og forskningen på området.
Det sker på et temamøde, hvor Byrådet samtidig har politiske emner ifm budget 2024, vi skal have tid til at gennemgå. Derfor er der ikke tid/plads til at invitere flere forskellige på en gang.
Jeg mener, der er flere end to grupperinger i debatten, og derfor skal vi blandt gruppeformændene have en snak efter Bo’s besøg ift, omkring hvad der så skal ske i forhold til den videre dialog.
Der er ingen grund til at tro, at alle parter ikke har mulighed for at blive hørt, og samtidig bliver den her proces lang, hvis vi sammen skal nå i mål.
Jeg vil i øvrigt gentage min opfordring omkring at mane til besindighed. Der er ingen grund til at tro, at alle parter ikke har mulighed for at blive hørt, og samtidig bliver den her proces lang, hvis vi sammen skal nå i mål. Husk i øvrigt Byrådet ikke er part eller myndighed i sagen, men kun ønsker at blive oplyst.
Mit eget motiv for at prøve at lytte til de forskellige parter er at opfordre til at holde en god og redelig dialog.
Derudover er I velkomne til at ringe til mig, hvis i har behov for yderligere oplysninger.«