Fortsæt til indhold

Syddjurs Byråd bør styrke de kommunale dagplejemødres løn- og arbejdsforhold markant

Debat
Ole Kragelund

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Senest i oktober 2023 vil et flertal i Syddjurs Byråd forhåbentlig vedtage følgende, eventuelt med lidt andre ord end i dette beslutningsforslag:

a) Flere stordagplejer for 0-2 årige børn etableres primært i Hornslet og Rønde. Max. 8-10 børn i hver stordagpleje ad gangen og tre voksne fuldtids- ansatte i hvert hus. Så vidt muligt skal en ny stordagpleje indrettes i et hus, som kommunen ejer eller lejer - fx på Tingvej 18 og 20 i Hornslet, klos op ad plejehjemmet Rosengården.

b) I Hornslet, Rønde og Ryomgård tilbyder byrådet at opsætte flere pavilloner, som er vel-egnede til at huse 10-15 børn i alderen 0-3 år og deres voksne - svarende til de pavilloner, som kommunen tidligere har opsat ved Børnehuset Ågården i Hornslet og ved Uglen i Ugelbølle. I Hornslet kan kommunen fx opsætte en sådan pavillon klos op ad sine børnehuse på Stadionvej og på Eskerodvej. Ved sidstnævnte børnehus, Naturhaven på Eskerodvej 5 (tidligere kaldet ”Hanehøj”), kan en pavillon placeres lige uden for hækken, der adskiller børnehuset fra den lange grønne kile med en ca. 300 meter lang sandsti - her kan de 0-2 årige færdes trygt og sikkert året rundt.

c) Alle kommunens almindelige dagplejere - alle dem, der arbejder i sit eget hjem - sikres, at kommunen fra 1. januar 2024 højst kan pålægge dem ansvaret for 4 børn ad gangen. I tallet 4 medregnes også dagplejerens egne børn under skolealderen. En dagplejemor, som har 4 børn indskrevet, kan dermed aldrig pålægges at modtage gæstedagplejebørn - disse må i stedet henvises til en af kommunens gæstedagplejehuse eller stordagplejer, når deres faste dagplejemor ikke tager imod (fx på grund af hendes egen sygdom, smitterisiko, kursus, ferie, eller anden årsag til midlertidigt fravær).

c) Enhver kommunalt ansat dagplejemor skal sikres samme lønmodtagerrettigheder som andre kommunalt ansatte med lignende ansvar/funktion - bl.a. fuld løn under sygefravær og ved deltagelse i aftalte kurser/videreuddannelsesforløb. Byrådet sikrer ligeledes - i sin rolle som arbejdsgiver - at hver enkelt dagplejer, der arbejder i sit eget og sin families bolig, løbende tilbydes vaccination mod smittefarlige sygdomme, bl.a. corona. Eventuelle senfølger efter corona/COVID-19 tilbydes undersøgt på Senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital, og skal i givet fald kompenseres af arbejdsgiveren - både økonomisk og ved reduktion af dagplejemorens fremtidige opgaver, fx færre børn indskrevet og kortere arbejdstid end de nuværende 48 timer pr. uge.

For at øge kommunens chancer for at skaffe flere nye dagplejere i den Århus-nære del af kommunen opmuntres alle nuværende dagplejemødre til at sætte kommunen i kontakt med sådanne fremtidige kolleger

d) For at øge kommunens chancer for at skaffe flere nye dagplejere i den Århus-nære del af kommunen opmuntres alle nuværende dagplejemødre til at sætte kommunen i kontakt med sådanne fremtidige kolleger. Det kan fx være dagplejerens venner, naboer, familiemedlemmer eller andre bekendte. Samtidig kan kommunen annoncere mere proaktivt i den lokale husstands-ugeavis, Adresseavisen, og i den lokale biograf, KomBi - alt sammen for at få flere fremtidige dagplejere til at modtage den fortsatte tilflytning af småbørns-familier fra nabokommunen Århus....

e) Når et dagpleje-barn fylder 3 år, skal det - og dets forældre - have ret til at bevare sin plads i dagplejen/stordagplejen indtil 1. april, hvis ikke barnet kan tilbydes en ledig plads i en lokal børnehave før dén dato (hvor der hvert år sker en ”flytning” af en større gruppe børnehavebørn til tidlig SFO (skolefritidsordningen på den lokale kommuneskole fra 1. april). Og NB: det skal være en lokal børnehave - ikke én i nabobyen 5-15 km væk fra barnets hjem, selvom kommunens pasningsgaranti stadig gælder for op til 15 km fra barnets bolig.....