Til helvede med helvede

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Religion får det bedste og det værste frem i folk.

Når det bedste kommer i hænderne på mennesker, så er der en tendens til at gøre love ud af det. Det fineste kan blive til spændetrøjer og lægge folk i lænker med dårlig samvittighed, utilstrækkelighed, angst og manglende selvfølelse.

I kristendommen skal du ingenting. Der er ingen krav. Det er at tage imod er ikke en handling som sådan, og det er det eneste, der er nødvendigt. Ethvert menneske kan tage imod Guds kærlighed i Kristus Jesus, for den modtagelige sjæl vil åbne sig. Åbne sig for den eneste sande kærlighed, den man ikke kan købe sig til, true sig til eller tigge sig til.

Det er der, det starter. Alting i kristendommen starter der. Det er først, når vi små mennesker tager fat i det og kommer med vores love, at det går galt. Vi elsker at have magt over hinanden, og intet er så effektivt til at herske over sjæle som krav - solgt som frihed og kærlighed.

I alle mulige afskygninger har kirken og de kristne med den ene hånd forkyndt Guds kærlighed i Kristus Jesus og friheden i Ham, og med den anden hånd forkyndt Guds retfærdighed. Det lyder besnærende, for hvem vil ikke gerne have retfærdighed? Men bag denne kristendomsudlægning mener man i virkeligheden Guds vrede og uforsonlighed, for han hader synd, hedder det. Mennesker skal omvende sig, mennesker skal opføre sig på en bestemt måde, føle på en bestemt måde; ja sågar tænke på en bestemt måde. Det er vanvittigt magtmisbrug. Hører man det fra barnsben, så kræver det en hårdhudet sjæl at komme igennem sådan en form for konservativ religionsforkyndelse.

En sådan forkyndelse høres blandt andet i Indre Mission.

Mange præster i Folkekirken sidder med mennesker overfor sig i samtale og sjælesorg, som ikke kan få livet, følelserne, tankerne og fornuften til at passe sammen med den religiøse opdragelse, de har fået.

Når mennesker med sårbare sjæle bliver udsat for alle disse krav, så kommer den dårlige samvittighed til at fylde alt for meget.

Så til helvede med det helvede vi skaber for hinanden og til helvede med det helvede, der måtte vente for enden af ens liv.

Frygten for helvede har i den grad været et effektivt våben til at skræmme børn. Den største angst vi har, er at blive sat udenfor fællesskabet, og denne helt grundlæggende skræk, bruger mennesker i de såkaldt bibeltro, fundamentalistiske kredse i blandt andet Indre Mission.

Det er ikke nødvendigvis sandt, fordi det står i en bog.