'Bonderøven' råber op i debat: »God fornøjelse, SKAT«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Som borgere i Norddjurs Kommune har vi begge taget et positivt tilvalg om at bo i et landdistrikt. Vi forventer ikke altid at kunne køre med offentlig transport fra A til B, at vi har en kulturinstitution på hvert et gadehjørne, og vi brokker os ikke over, hvad der ikke er til stede, men i stedet nyder vi de mange positive ting, et landdistrikt kan byde på. »God fornøjelse, SKAT«

Der er mange grunde til, at Danmark er et dejligt land. Én af dem er, at selvom vi er et lille land på et par og fyrre tusind kvadratkilometer, er der alligevel så mange forskellige måder, man kan bo og leve på her til lands.

Nogle foretrækker det pulserende storbyliv omgivet af asfalt og cyklister, andre lever det søde forstadsliv bag ligusterhækken, og så er der os, der holder af det landlige liv med god plads og natur omkring os.

Den frihed til forskellighed skal vi huske at værne om. Ikke mindst når der skal skrues paragraffer og bekendtgørelser sammen i vores skattesystem.

Hvis man eksempelvis bor på en lille landbrugsejendom omgivet af natur, har der i noget tid været udsigt til et stort skattesmæk efter ny-klassificeringen af landejendomme.

Heldigvis trådte forligskredsen sammen og fandt på en nødløsning, der skabte en ny skattemæssig kategori kaldet ”naturejendomme”. Derudover tog man skridt for at gøre den umiddelbare fremtid for ejerne af små landbrugsejendomme mere tryg ved at udsætte ikrafttræden af de nye skattesatser.

Men nu udestår det reelle arbejde med at omsætte ordene til praksis.

Og vi kan være overordentligt bekymrede for, at systemet ikke forstår alvoren af de regler, de var tæt på at implementere. Og at den nye kategori, naturejendomme, bliver snæver og uforståelig.

For det ville være et meget, meget underligt træk at brandbeskatte folk for at have natur på deres grund. Vi ønsker os alle sammen mere smuk og vild natur i Danmark, så hvorfor i alverden straffe dem, der går forrest i deres egen hverdag?

Vi ser i stigende grad, at især unge ønsker at flytte ud på landet og leve delvist selvforsynende med egne dyr og egen avl. Det giver mere liv til landdistrikterne og mere livskvalitet for mange, ligesom at der hersker et stærkere og stærkere ønske om at opgive drift og store velplejede græsplæner til fordel for det mere ekstensive og vilde. I et frit land må det også være muligt at gøre den slags uden at blive beskattet til op over begge ører.

Vi er naturligvis meget glade for, at loven om beskatning af ejendomme får en ny omgang i ministeriet, som skal definere naturejendomme og gøre det mere attraktivt at skabe natur på sin landejendom.

Men samtidig er vi meget nervøse for, hvordan en bekendtgørelse skal kunne favne og rumme forskelligheden i de mange typer natur, vi har i Danmark.

Spørger man eksperterne, hænger biodiversitetskrisen især sammen med mangel på plads, der helhjertet er dedikeret til naturen. Og den plads skal vel at mærke helst være i store og sammenhængende områder. Her kommer de små ejendomme selvfølgelig til kort - i sagens natur fordi de er små - men samtidig også ligger spredt ud i et landskab, som ikke kan understøtte den store biodiversitet. Men det gør ikke de små ejendomme uinteressante, bare fordi det er for langt for den sjældne sommerfugl at flyve derhen.

For det må være sådan, at hvis vi i Danmark ønsker os mere vild natur, så er det vigtigt, at vi møder de upolerede arealer, som vi uegennyttigt har overgivet til naturen, andre steder end i reservaterne. Det samme gælder de landskaber, hvor vi forsøger at sameksistere, som rundt omkring på de enge hvor der græsses eller bjærges lidt hø. Vi har alle behov for stadig at blive mindet om, at landskabet kan se anderledes ud, end det friserede Danmark, vi har været vant til. Det er et nyt natursyn, og her kan de små gårde let være bannerførere.

Det må aldrig være en økonomisk fordel at gå fra udyrket jord – såkaldt ekstensiv drift - til intensivt landbrug. Derfor er det meget vigtigt, at skatteministeriet holder tungen lige i munden, når den nye bekendtgørelse om naturejendomme bliver udarbejdet. Forstået på den måde at anerkender SKAT kun natur af høj “værdi”, så risikerer vi, at mange af de ramte ejendomme vil gå fra ekstensiv dyrket jord, til intensiv dyrket jord, fordi jorden ender med at blive bortforpagtet eller solgt til den nærmeste storbonde, som man må konstatere, at denne skatteregel giver en betragtelig konkurrencefordel.

Vi er begge af den opfattelse, at yderligere bureaukrati i landdistrikterne ikke vil gavne bosætning tilflytningen, og vi er bekymret, for hvem og hvordan SKAT vil definere en naturejendom som i fremtiden.

Bliver der et rejsehold af eksperter, der skal besøge samtlige berørte ejendomme? Er det et besøg af storken eller antallet af kyllinger i agerhønekuldet, der afgør, om man har skabt en naturejendom? Skal paragraf 3-jord automatisk udløse kategorien naturejendom? Skal Natura 2000-områder være garant for rigtig natur? Hverken paragraf 3 eller Natura 2000 høster specielt stor anerkendelse blandt natureksperterne for den måde, de bliver forvaltet på.

Skal man optælle insekter, som man gør, når man måler vandkvalitet? Eller vil man læne sig op ad EU’s tilskudsregler, så græsset nidkært skal måles for at vurdere, om det er tilstrækkeligt nedgræsset med det resultat, at folk må op på traktoren og ud med slåmaskinen og ”jagte sommerfugle”, så arealerne fremstår afgræsset?

Og hvad sker der, hvis der etablerer sig nogle ikke-hjemmehørende træer som douglas- eller sitkagran – bliver man så diskvalificeret og ryger ud igen?

Vi er stadig nogle, der husker det seneste forsøg på at etablere en brændeafgift, hvor planen var, at sankeren med motorsaven skulle fremsende billeddokumentation, hvis træet skulle bruges til hegnspæle i stedet for brænde. En naturpendant til dette skulle nødigt blive resultatet.

Med håb om klare og veldefinerede regler og en ikke-bureaukratisk udpegningsmetode for, hvornår en ejendom er en naturejendom, ønsker vi SKAT god arbejdslyst med arbejdet - og minder om, at udover at vores natur er afhængig af resultatet, så er mange tusinde danskeres og landdistrikternes fremtid også berørt af udfaldet.