Debat: En bizar bisættelse i opbevaringssilo for de døde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Forleden var jeg til en ualmindelig umenneskelig og bizar bisættelse i det monstrøse monument af et ligkapel, eller snarere opbevaringssilo for de døde, i Grenaa.

Lokalet er cirka seks gange seks meter med kisten i midten og seks-syv stole. Ikke meget plads til blomster, så de blev lagt oveni hinanden i en bunke.

Vi var cirka 40 personer, som stod og kikkede på hinanden og på kisten og ventede og ventede. Sker der snart noget? Bedemanden stod i sidegangen og trådte sig selv over tæerne, skriver debattøren i Lokalavisen Norddjurs.

Har kapellet ikke råd til salmebøger og levende lys? Burde bedemanden så ikke informere de pårørende om, at de selv skal med medbringe sangbart materiale.

Afdødes navn blev ikke nævnt, må bedemanden ikke sige noget, og er det forbudt at synge? Efter ti minutter gjorde bedemanden tegn til at bære kisten ud til rustvognen, imens fjernede nogle af gæsterne blomsterne for alt skulle fjernes. Vi så rustvognen dreje om hjørnet og det var det.

Jeg er så skuffet og ked af den behandling, det fortjente den afdøde ikke. Er folkekirken så stavnsbunden, at den ikke vil tillade folk at tage en værdig afsked den døde? Hvis det er tilfældet, kan man jo lige så godt køre den den afdøde til krematoriet efter ligsynet.

Jeg går ud fra, at kapellet er for alle uanset tro eller ikke tro, skal en bisættelse så være så kold og umenneskelig og uden værdighed?

Jeg troede, at folkekirken gerne ville beholde sine medlemmer. Nogle vil ikke bisættes fra en kirke men i et kapel, og det burde gøres med værdighed over for de pårørende. Ingen levende lys, ingen salmesang eller bøn. Folkekirken er virkelig i nød.

P.S. Hvis regionens forslag om at fjerne lægebil o.s.v., må kapellet hellere udvide, men med mere menneskelighed end tilfældet er nu.

----

Avisen har tilbudt bedemand Jan Nørager Sørensen fra Houkjær Begravelse i Grenaa at svare på debatindlægget:

»Da det nye kapel i Grenaa blev etableret, blev det bestemt, at der ikke kunne foregå bisættelse fra stedet som en kirkelig handling med medvirken af en præst. Kapellet kunne bruges til det, der hedder en fremvisning - altså hvor de efterladte har mulighed for at se den afdøde i kisten.

Disse regler er siden justeret, så man kan sende den afdøde i kisten afsted fra kapellet, hvis ønsket er, at det skal ske i stilhed. Men i det beskrevne tilfælde var der ikke tale om en bisættelse - men om fremvisning, som også skulle være det sidste farvel. Der deltog ikke 40, men omkring 25 - og der findes salmebøger på stedet, men det var afdødes efterladtes ønske, at begivenheden skulle foregå i stilhed uden sang.

Vi har siden vi hørte om kritikken fra læserbrevsskribenten, haft kontakt med de efterladte for at høre, om der forelå en misforståelse om, hvad der var bestilt, og svaret var, at alt var sket som ønsket. Så vi havde foretrukket, at læserbrevsskribenten havde kontaktet de efterladte først.«