Hornslets valg - kulturhus eller klimabevidsthed? Moralen smidt på porten

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Somalia har været ramt af en langvarig tørke og over en million små børn sulter.

Nu har de fået et af de her monsterregnskyl der typisk kommer efter en lang tørke. Oversvømmelserne er store og indtil videre er 56 mennesker druknet. Folk flygter.

De stakkels mennesker. Det er godt, det ikke er her.

Der var en gang et meget, meget rigt land.

Landet havde masser af penge. De ville bygge en lang bro mellem en af øerne og fastlandet og de ville bygge 15 nye motorveje og udvide mange af de andre, for der var så forfærdelig mange og meget store biler.

De ville bygge kulturhus og filmhøjskole og de gravede dybe tunneler, så de kunne køre under havbunden endnu hurtigere end ellers til et fremmed land i bil. Ved hovedstaden indvandt de et stykke land fra havet og lufthavnene blev udvidet, fordi så mange holdt af at flyve på ferie.

Indbyggerne havde det godt. De nød livet og deres regering havde endda lovet dem endnu flere penge.

De vidste godt, at alt det, de foretog sig, udledte CO2 og de vidste også godt, at det gik ud over mange af de allerfattigste og man syntes også, at det var synd for dem. De fattige bad om penge til mad og hjælp til at genopbygge alt det, der var ødelagt, men det havde landet desværre ikke råd til, for regeringen skulle bruge en masse penge fra statskassen, som de ville give til nogle af de rigeste i deres eget land. Og i det lille, rige land levede alle lykkeligt videre…

Da jeg gik ind i klimakampen var det for at oplyse folk om, hvilke konsekvenser en stor CO2-udledning havde. Vi vidste nemlig godt, at der skete mange klimakatastrofer, vi kunne bare ikke forbinde dem med os selv. Derfor viste jeg, hvordan vi alle bar på et både kollektivt og et personligt ansvar for ulykkerne hos os selv og alle andre steder og jeg påviste endda, at en omstilling til et ansvarligt samfund ikke ville være så slem.

Det vakte ingen interesse. Der bliver produceret på livet løs af alt muligt, nogen tjener rigtig mange penge og vi andre køber lystbetonet i stor stil.

Her i Adresseavisen Syddjurs har jeg også opfordret byrådet til at lave en høring, så vi kunne få et ordentligt overblik over vores egen situation og, hvad vi kunne gøre. Forslaget vakte ingen interesse og budgettet tydede på, at klimaforstyrrelserne overhovedet ikke var aktuelle for kommunen.

På facebook har der dog været nogle kommentarer. Jeg er blevet opfordret til at holde kæft med alt det pis og det er blevet foreslået, at jeg holder op med at trække vejret, for alt det der med klimaet er ikke andet end en stor, ækel løgn.

Hornslet vil gerne have et kulturhus og det kan jeg godt forstå. Sådan noget er dejligt, men livsnødvendigt er det ikke. Hornslet var interessant, for jeg gjorde det tydeligt for ”Byen Hornslet”-gruppens medlemmer på facebook, hvilke konsekvenser byggeriet ville bidrage til. Da jeg spurgte i gruppen til tilfældige medlemmer, hvordan de forholdt sig til den moralske del af beslutningen om at bygge kulturhuset, blev jeg smidt ud af facebookgruppen.

Da jeg gik ind i klimakampen, troede jeg faktisk, at jeg gjorde noget godt, men det var åbenbart mig, der var skurken…

Men nu ved jeg da i det mindste, hvorfor vi ikke har og heller ikke får en effektiv CO-reduktion her i landet. Vores fornuft blokeres af grådighed, passivitet, dumhed og egoisme.«