Fortsæt til indhold

Debat: Til lykke til Silkeborg - de har forstået det

Debat
Niels BasballeSocialdemokratiet i Norddjurs Kommunalbestyrelse, Grenaa

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

At Annette Roed og to andre valgte fra Silkeborg i regionsrådet i Midtjylland holdt fast i deres beslutning om at stemme imod budgetforliget, var modigt og stærkt gået.

De var stærke nok til at håndhæve deres beslutning, da det ellers ville være katastrofalt for Silkeborgområdet.

Nu ser vi resultatet, de tre og Silkeborg beholder deres akutlægebil og der vil fortsat være NISA-senge og intensiv kapacitet i Silkeborg, dog svagt nedskåret.

Derfor kan de tre nu med god samvittighed stemme ja til den politiske spareplan for 2024.

Vi ser nu, at vi i yderområderne Djursland og Ringkøbing/Lemvig, ikke har været stærke nok i vores repræsentantskaber til at få fastholdt vores akutlægebiler og akutklinik. Man har ikke turde gå imod den topstyrede ledelse, vi ser i regionsrådet.

Men det turde min partifælle Annette Roed, og fik et godt resultat ud af det. På trods af hun kun fik 2910 stemmer ved valget 2021. Respekt.

Hvad kan vi så gøre ved dette? Vi kan foreslå regionerne nedlagt, eller også stå sammen på Djursland, ved at Syd- og Norddjurs kommuner finder fælles fodslag om at indstille to nye kandidater, og så satse på at få mindst to, måske med lidt held, at få tre valgt ind.

Hvis vi kan promovere to-tre politisk indstillede kandidater, så de hver især kan bidrage med stemmer nok til at blive valgt ind, det vil være bedre i stedet for en tager alle stemmer.

Omkring 3000 vælgere pr. kandidat bør være nok til at få to-tre valgt ind.

Ved valget til regionsrådet var der 65294 stemmeberettigede i Syd-og Norddjurs kommuner i alt.

Der blev afgivet 44824 i de to2 kommuner. Så mon ikke vi kan hæve barren en del, ved at have et fælles projekt.

Vi skal blive enige om at stemme på lokale kandidater uanset partifarve, så bør vi kunne få valgt to-tre ind til regionsvalget 2025.