Fortsæt til indhold

Venstres stålsatte holdning til placering af et biogasanlæg komplet uforståelig, Wistoft?

»Et fælles biogasanlæg på Djursland lyder stort og flot – hvorfor låse sig fast i så snæver radius,« spørger debattør - henvendt til Venstre.

Debat
Jonna Brams AndersenSkovbrynet 7, Nimtofte:

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Opbakning fra Michael Åstrup Jensen har ikke fået Wistoft mf. i Venstre Syddjurs, til at tænke nye tanker.

Hvad er det der gør, at Venstre i Syddjurs står så fast på beliggenhed 2.1?

»Klimahandlingsplanen kræver ikke blot ord, men handlinger,« lyder det fra to ledende Venstre-medlemmer af Syddjurs.

I Venstres indlæg i Syddjurs Lokalavis d. 12/2, er ikke én god begrundelse for placering 2.1. Men der er mange argumenter for, at landbruget har behov for biogas. Al snak om visioner og mål har jo intet med beliggenhed at gøre.

Et fælles biogasanlæg på Djursland lyder stort og flot – hvorfor låse sig fast i så snæver radius?

Der har været andre placeringer på tegnebrættet – alle har ligget indenfor samme radius af 3 km.

Et fælles biogasanlæg på Djursland lyder stort og flot – hvorfor låse sig fast i så snæver radius?

Der ligger allerede et biogasanlæg og servicerer området omkring Nimtofte til behandling af 36.000 Ton gylle.

Ergo skal de resterende 764.000 Ton hentes længere væk. Det giver unødig transport og forringer CO2 fortjenesten.

Begrundelsen for at det nye biogasanlæg skal ligge umiddelbart tæt på det eksisterende, er ene og alene et krav fra Thorsen.

Det er på tide at tale åbent om, HVOR leverandørerne kommer fra.

I rapport udarbejdet af SEGES (2016) er kortlægning af husdyrgødning leverandørerne, samt potentielle områder for fornuftige placering af nye biogasanlæg.

I rapport udarbejdet af SEGES (2016) er kortlægning af husdyrgødning leverandørerne, samt potentielle områder for fornuftige placering af nye biogasanlæg.

Leverandørforeningen ved det og Thorsen ved det. Men det kommer ikke frem – hvorfor ikke?

Et stort biogasanlæg skal placeres tæt på de store leverandører?

Hr. Wistoft, skrid nu til handling så der kan komme gang i udvikling af Biogas på Djursland på et faktabaseret grundlag.

Landbruget skal sikres og derfor skal vi have biogas.

– men find nu en beliggenhed der ikke går ud over turisterhvervet, der bidrager til vækst og omsætning.

Hvis man ser på landbruget, er landbrugets andel af BNP nede på 2-3%, mens det lå på ca. 20% i årtierne frem mod 1950. Landbruget sidder på ca. 60% af Danmarks areal.

I 2022 landede den foreløbige opgørelse for Landbrugets bruttofaktorindkomst (LBFI) på 30,7 mia.

Landbruget og de tæt knyttede forarbejdningsvirksomheder understøtter 123.000 arbejdspladser.

Iflg. undersøgelse udfærdiget af Agrotech, vil der være en svag tilbagegang i antal af dyr i landbruget det næste årti.

Turismen skaber vækst i Danmark. I 2018 nåede den turismeskabte omsætning op på 132,5 mia. Erhvervet bidrager til at skabe arbejdspladser, som ikke kan flyttes ud af landet.

Det samlede turismeforbrug var 118,2 mia. kr. i 2021 i Danmark. Turismen er en vigtig brik i at skabe vækst, omsætning og arbejdspladser til hele Danmark.

Turisme og rejser i Danmark udgjorde i perioden 2015 til 2019 således ca. 6 pct. af BNP.

Der var 175.000 beskæftigede i turisme i 2019.

Beskæftigelsen inden for brancher relateret til turisme har været stærkt stigende de seneste år, og denne udvikling forventes at fortsætte.

Ud af de 50 mest besøgte attraktioner i Danmark, ligger Djurs Sommerland på en 4. plads:

  • · Tivoli – 3.854.000.
  • · Dyrehavsbakken – 1.805.929.
  • · Zoologisk Have i København – 1.332.440.
  • · Djurs Sommerland – 878.154.
  • · Faarup Sommerland – 768.683.
  • · Aquadome – Lalandia Billund – 750.000.
  • · Botanisk Have i København – 685.626.
  • · Louisiana – 612.992.

Djurs Sommerland er Nordens største sommerland og trækker rigtig mange turister til Djursland. Det skaber omsætning i detailbranchen, hoteller og sommerhusbranchen.

Venstre mener, at ”væsentlige værktøjer i at nå målene i klimahandlingsplanen er produktion af grøn energi ved vindmøller, solcelleparker og biogasanlæg, og bliver disse indsatser ikke til virkelighed, bliver klimahandlingsplanen bare endnu en politisk vision med tomme ord uden handling og opnåelse af mål”

Venstre er en del af beslutningsgruppen. Venstre bremser processen ved at fastholde tanken om biogas på beliggenhed 2.1.

Lad fakta råde, for grundlag og beliggenhed for biogasanlæg på Djursland, så der kan komme gang i processen, til gavn for CO2 mål, for landbrug og for andre erhverv der bidrager til økonomisk vækst.«