Farvel til en velanskrevet medarbejder og rar kollega
Brdr. Thorsen I/S skriver mindeord om deres medarbejder Benny Busk, der 19. april afgik ved døden i en alder af 65 år.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Brdr. Thorsen I/S skriver mindeord om deres medarbejder Benny Busk, Kolind, der pludselig afgik ved døden 19. april 2024.
Benny Busk blev bisat fra Kolind Kirke torsdag 25. april.
»Vores næstkommanderende på lageret i Nimtofte, Benny Busk, er d. 19. april afgået ved døden.
Ganske uventet for alle. Benny faldt om med et hjertestop, og efterfølgende operation og genoplivningsforsøg på Skejby Sygehus lykkedes ikke.
Benny arbejdede i flere år hos MF forhandler L. Simonsen/Jysk MaskinCenter i Kolind, inden han kom til Midtdjurs Traktorlager, hvor han var indtil han startede hos os den 1. juni 2020.
Massey Ferguson har altid stået hans hjerte nært, og han var glad for at ”komme tilbage” til de røde MF-traktorer og maskiner, kommenterede han tit på, når lejligheden bød sig.
Benny var en levemand med stor interesse for sine medmennesker og deres ve og vel. Benny havde via sin store interesse for lokalområdet, kendskab til rigtig mange mennesker og der igennem en stor berøringsflade, så vi er rigtig mange, der er dybt berørte af dødsfaldet.
I fritiden var en af Bennys hobbyer at dreje og fremstille ting, helst i ædle træsorter. Han drejede bl.a. skåle, saltkar, vinpropper og fade. Effekter, som har givet glæde til mange.
Æret være Bennys minde, og vore tanker går naturligvis til familien.
På vegne af medarbejdere og ledelse hos Brdr. Thorsen.«