Fortsæt til indhold

Velfærdslisten kræver svar - hvorfor støtter Syddjurs Kommune Kina?

Køb af kinesiske elbiler i Syddjurs underminerer Danmarks støtte til Ukraine og demokratiske værdier, mener Velfærdslisten.

Debat
Per ØxenholtTalmand for Velfærdslisten Syddjurs

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Jeg har lige været i Ryomgård. Der ser jeg til min store fortrydelse, at Syddjurs Kommune nu indirekte støtter Putins krig i Ukraine ved at købe elbiler i Kina.

Det er helt uhørt, at en kommune køber ind for kommunale penge og støtter Kina.

Hvad siger Mette Frederiksen mon til dette?

Og ikke mindst de danske statsborgere, vores bededag blev indraget for at skaffe flere penge til krudt og kugler, og vi sender milliarder til Ukraine, mens Syddjurs Kommune sender penge til Kina, som modarbejder alt det Danmark står for.

Velfærdslisten Syddjurs vil stille spørgsmål til politikerne i Syddjurs Kommune og ikke mindst til formand for Sundheds- og Ældreudvalget Riber Hog Anthonsen fra Venstre.«

Adresseavisen har bedt Syddjurs Kommune om at forklare, om der er hold i kritikken fra Velfærdslisten Syddjurs.

Pressechef Ole Bjarke Nielsen, Syddjurs Kommune, fortæller, at et svar er undervejs.