Fortsæt til indhold

Syddjurs skærer igen på handicapområdet - eller er det nu rigtigt?

Trods FN-kritik skærer Syddjurs Kommune igen på handicapområdet, med store besparelser på vikartimer, hævder borger. Det er ikke korrekt, fastslår udvalgsformand.

Debat
Vermund Søgaard-SørensenSnedkervænget 21, Hornslet:

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Syddjurs Kommune skærer atter ned på handicapområdet.

Kommunens budget for 2025 indeholder som sædvanlig store besparelser på handicap-området – det på trods af, at Danmarks mangelfulde håndtering af området vækker opsigt i FN´s Handicapkomite.

Syddjurs Kommune (administrationen, hvilket er sædvanen hver år, red.) har udarbejdet budgetforslag for 2025, og traditionen tro indeholder forslaget også besparelser på handicap-området.

Sidste år indeholdt forslaget adskilligeforslag til reduktion af medarbejdere, nedlæggelse af køkken på Marie Magdalene, reduktion at aktiviteter, nedlæggelse af bosteder for psykisk handicappede m.m., hvilket dog efter en massiv høringsrunde og mediebevågenhed gik i sig selv igen.

Det var især reduktionen af medarbejdertimerne, man var på jagt efter, hvilket giver den massive her og nu besparelse, så derfor er man nu i gang igen.

I forhold til Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud går man denne gang en anden vej. I stedet for at reducere medarbejdertimer og mulig afsked af medarbejdere, så forgriber man sig nu på forbruget af vikartimer, hvor der fremadrettet skal spares en million kroner pr. år.

Det er altså voldsomt, for det svarer til ca. tre fuldtidsstillinger. Man betragter altså ikkevikartimer som værende medarbejdertimer, men det er lige nøjagtig, hvad der er

.Formuleringen i kommunens ”omstillingskatalog”, som er et andet ord for sparekatalog, siger ”tilbageholdenhed ved vikardækning i tilfælde af sygdom, vacancer og barsler”.

I praksis vil det betyde, at der på et tidspunkt i budgetåret ikke vil kunne anvendes vikarer i den daglige drift.

Siden kommunerne overtog handicap-området ved amternes nedlæggelse tilbage i 2007, har det været en lang vedvarende nedskæring år efter år, og ingen ved, hvor det ender.

Det er uforståeligt i en tid, hvor samfundet aldrig har været så rigt som nu, hvor staten har masser af penge, beskæftigelsen er maksimal og vældfærdsgodernestrømmer ud fra Christiansborg i form af Arne-pension, tvungen barsel til mænd, øget hjælp til tvillingefødsler m.m., så går det ned ad bakke for handikappede på lige fod med serviceringen af ældre-området, der også har lidt under vedvarende og gentagne nedskæringer gennem mange, mange år.

Kommunen har ikke løst opgaven særlig godtog forstår ikke at kanalisere velfærdssamfundets goder helt ud i yderste led til samfundets svageste borgere.

Desværre må vi nok forvente, at det over tid kun bliver værre.

Syddjurs Kommune bevæger sig i retning af omsorgssvigt, og hvis nedskæringerne fortsætter, hvilket jeg er overbevist om, så vil vi på et tidspunkt se svigt, som vi så i TV-2 dokumentaren ”Skriget i natten” med ikke-kompetente personer hyret ind til nattevagt for pasning af dybt handicappede og hjælpeløse borgere, der ligger og svømmer i sin egen afføring indtil medarbejderne møder ind næste morgen.

Efter min opfattelse døde den lokalpolitiske ildsjæl med etableringen af de nye storkommuner. Nu blev man i højere grad levebrøds-politiker, hvor egen vinding er i fokus, og hvor det nu gælder om at være med, når der etableres politiske ”monumenter”, som man gerne vil huskes for i form af kulturhuse, nationalparker, skulpturer, veje, skoler m.m. – alt imens at fru Jensen på 97 år henne på plejehjemmet skal anmode om at få skiftet sin natble klokken 11 om formiddagen – billedligt talt.

Det er da uværdigt, at der er så skæv en balance i tingene, og hvorfor kan man ikke skrue lidt ned på andre områder, og så undlade altid at skulle reducere økonomien efter grønthøstermetoden de steder, hvor det går ud over samfundets svageste borgere.

At det står sløjt til på handicap-området i Danmark, bekræftes af, at Danmark var til ”eksamen” i FNs Handicapkomite i Geneve den 23 august i år. En delegation bestående af 30 embedsfolk fra forskellige ministerier anført af en ambassadør modtog en sønderlemmende og yderst ydmygende kritik af komiteen, der anførte ikke mindre end 30 hovedområder, hvor Danmark mangler at implementere og forbedre lovgivningen – i vældfærdsstaten Danmark anno 2024!

Jeg tvivler på, at politikerne i Syddjurs Kommune overhovedet er opmærksomme på nævnte rapport.«

Jan Aude (C), formand for Social- og beskæftigelsesudvalget svarer:

»Han har selvfølgelig ret i at den ligger som besparelse i omstillingskataloget udarbejdet af vores embedsværk, men det er jo et katalog, der viser de muligheder der er for omstilling/besparelse på de enkelte områder.

Hvilket altså kun bliver aktuelt, hvis vi politikere vælger at gå med det! -og lige præcis den besparelse han nævner, er ikke taget.

Jeg mener nu stadig, omstillingskataloget er den rigtige fremgang, når vi laver budgetter, fordi det derved bliver meget synligt for borgeren, hvad det findes af omstillingsmuligheder. Det fortrækker jeg at kalde det, og borgeren har således mulighed for tidlig involvering.«