Syddjurs tager føringen og stopper opioidkrisen blandt unge nu
Syddjurs Kommune har vist vejen til succes i kampen mod mod opioidmisbrug blandt unge med banebrydende og effektive løsninger, mener tre socialdemokrater
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Siden januar 2023 har debatten om børn og unge, der bliver afhængige af opioider, kørt.
Lige fra kommuner, der anerkendte problemet, til kommuner, der underkendte problemet, til forskere og styrelser, der ikke mente, der var et problem. På Djursland var verden en anden. Her råbte ingen, ikke fordi der ikke var et problem, og ikke fordi man ikke anerkendte problemet.
Men fordi man tværfagligt har sat sig i førerfeltet for at løse problemet. Man har fulgt den udvikling, der er i samfundet. Sat ind med behandlingstilbud og strategier på veje, som ingen har gået før, men med et utvetydigt fokus på at skulle hjælpe de unge, der er fanget i opioidernes dødsens farlige greb.
Opioider, som er en fællesbetegnelse for smertestillende morfinpræparater, har ramt vores ungdom, uden vi voksne opdagede det. Det er skrupelløse pushere, der har fri adgang til vores børn og unge via Snapchat og andre sociale medier.
Det er på alle måder en gave at stå af bussen på den lange hovedgade i Rønde (...)
Og ingen regner det i starten for et misbrug, for det er jo bare en pille, men i løbet af dage og få uger sidder man i saksen, og så er det et forbrug, der ikke kan kontrolleres - et forbrug, der kræver mere og mere, og hvor forskellen fra virkning til død er marginal.
Mange vil sige, det er vigtigt, vi sætter ind blandt de udsatte børn og unge, og det er det også, men opioidernes greb i vores unge generation går på tværs af de sociale skel - på tværs af klasser, kulturer og køn. Faktisk er der en stigning på 85 % af unge piger, der søger behandling fra 2021 til nu.
Der er 4 % af alle vores unge mellem 15 og 19 år, der har prøvet opioider. Dvs. kokainen er nu overhalet, og opioiderne har sat sig på 2. pladsen i samfundet.
Da regeringen mandag den 28.10.2024 præsenterede sit længe ventede udspil, der skal sikre en ungdom uden opioider, så har Syddjurs gået mange af de mil, der har gjort, at vi i Socialdemokratiet har kunnet søge viden og erfaring til at lave et udspil, der tager afsæt i virkeligheden.
Afsæt i praksiserfaringer og i faglige kompetencer, som man kun bliver ekstremt stolt, tryg og glad for at vide, der findes derude til vores børn og unge.
Men vi er fra regeringens side nødt til at bakke op om løsningen af det her problem, og derfor indeholder det nye udspil også strafskærpelser, konfiskering af køretøjer, der bruges til kurervirksomhed, flere muskler til Toldstyrelsen og ikke mindst tiltag indenfor bedre behandling til børn og unge.
Syddjurs har ikke råbt højt i medierne, man satte sig ned og kiggede på en verden, der forandrede sig, og de tilpassede indsatserne, så de kunne forsøge at sætte ind.
Det er på alle måder en gave at stå af bussen på den lange hovedgade i Rønde og møde viden og faglighed så komprimeret og fokuseret, som det findes i Syddjurs.
Nu tager vi alt det, I har lært os – og giver det videre, så andre kan gøre den forskel, I kan.«