Fortsæt til indhold

Kinesiske elbiler udgør en cybertrussel, Flemming Kattrup!

Lovgivning skal overholdes: Velfærdslisten Syddjurs advarer mod kinesiske elbiler og potentielle cybertrusler mod kommunen.

Debat
Thea Hjøllund HansenSpidskandidat Velfærdslisten Syddjurs til KV25

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kære Flemming Kattrup

Jeg har brug for at forstå dit læserbrev i Din Avis Syddjurs d. 19/2 korrekt. Du mener ikke, at lovgivningen skal overholdes, hvad enten det gælder Det Blå Torv i Knebel, rewilding-projekter rundt i landet eller ved landets retssikkerhed?

Per Øxenholt har givet udtryk for, at han mener, projektet med Det Blå Torv er en god idé, men det er problematisk, at lovgivningen ikke er overholdt. At det er en tilflytter, som gør opmærksom på udfordringen, er underordnet; det kunne lige så vel have været en borger, som havde boet her i +20 år.

Vi i Velfærdslisten Syddjurs bakker Per Øxenholt op, da vi mener, at lovgivningen skal overholdes, om det hedder Det Blå Torv, rewilding, byggeprojekter, børn eller ældre.

Du nævner i dit læserbrev, at indkøb af kinesiske elbiler er udenrigspolitik på landsplan. Der må jeg sige, at det ikke er korrekt. Selv statsminister Mette Frederiksen har været ude og udtrykke sin bekymring over, at SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice) tillader det.

De kinesiske elbiler, som vores medarbejdere i Syddjurs Kommune kører i, vil jeg anse som en vigtig del af infrastrukturen, da vores medarbejdere på ældre-, sundheds- og socialområdet har vigtige og livspåvirkelige opgaver. Forestil dig, at samtlige elbiler pludselig stopper ud af det blå, mens sosu-hjælperen, sosu-assistenten og sygeplejersken er på vej ud til en borger. Bilerne vil ikke starte igen. Hvordan ser det så ud med at komme frem og tilbage på kommunens veje? Sådan en form for angreb, det vil være et cyberangreb, som Kina vil kunne udføre. Det er et faktum, at i alle moderne elbiler samler computeren data ind omkring kørselsmønstre, herunder GPS.

I Velfærdslisten Syddjurs er vi bekymrede for, hvor den data bliver behandlet henne. F.eks. på en server i Holland, Tyskland eller måske i Kina?