Tid til en ung kandidat, vælgerne kan regne med
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Den sidste tids debat om valget mellem 2 socialdemokratisk kandidater til det kommende regionsrådsvalg i november 2025, synes jeg er en nødvendig og positiv ting i et demokratisk land og parti.
Desværre valgte Djurslands repræsentant at stemme for besparelserne i Regionsrådet.
Jeg ønsker at bidrage med mine synspunkter og argumenter i debatten, som har fundet sted i den senere tid.
I den østlige del af Djursland havde vi for ca. 30 år siden 2 velfungerende sygehuse, nemlig Ebeltoft- og Grenaa Sygehus. Jeg var i perioden fra medio 1975 til 1988 ansat som teknisk chef på begge sygehuse.
De centralistiske politiske synspunkter begyndte henad vejen, at brede sig i diverse Amtsråd og Regionsråd. Det ene efter det andet sygehus over hele landet blev gradvis nedlagt, herunder Ebeltoft- og Grenaa Sygehuse.
I forbindelse med, at Grenaa Sygehus blev nedlagt fik vi af Århus Amtsråd på Djursland tilbudt en lægebil. Diverse Regionsråd med Bent Hansen i spidsen som en dygtig formand forstod, at TRYGHED, er en meget meget vigtig del af livet for borgerne i den østligste del af Djursland. Den østligste ende af Djursland er det sted i regionen, der har længst til akuthospitalerne i henholdsvis Aarhus og Randers ca. 60 km.
Denne lægebil skabte stor tryghed for borgerne på Djursland. Husk på, at lægen i lægebilen kan gribe fagligt korrekt ind i en livstruende situation. Desuden har lægen den fornødne kompetence til at reducere antallet af indlæggelser med ca.30 procent. Det i allerhøjeste grad patientvenligt.
Besparelsesmetoden i Region Midt er: “Mindste Modstands Princip”. Vi ser gang på gang, at yderområderne bliver ramt.
Det har et stort flertal i Folketinget indset, at det bliver ikke ved at gå. Fornylig vedtog Folketinget endelig en Sundhedsreform, der skal implementeres i de kommende år. Da der er et meget stort flertal, der bag denne reform vil holde i mange mange år frem i tiden.
Antallet af pladser i Region Midt reduceres fra 41 til 31 pladser.
Regionen overtager samtidig sundhedsopgaver fra kommunerne. I det fremtidige koordinerede råd i regionerne skal regionsrådsmedlemmer og kommunalbestyrelses medlemmer have sæde. På den måde sikrer man sig, at den ene hånd ved hvad den anden laver.
Flertallet i Regionsrådet har IKKE behandlet det østlige Djursland ordentligt ved nedlæggelsen af Lægebilen samt kraftige reduktioner i Grenaas Sundhedshus, så som skadestue funktionen.
Husk på den østligste del af Djursland har mange hårde/ tunge arbejdspladser. Her kan nævnes vognmands- genbrugs- smede- mange havnefirmaer samt færgevirksomheder. Jeg kan også nævne store murer- vvs - tømrer- forsyningsvirksomheder osv.
Lægebilen er derfor både tryghedsskabende for alle borger og for de håndværkere/specialarbejder, der arbejder med ofte farlige opgaver.
Desværre valgte Djurslands repræsentant at stemme for besparelserne i Regionsrådet. Denne beslutning sender det politiske signal til vælgerne, at de ikke kan regne med, at den valgte politiker vil kæmpe for trygge forhold til borgerne i de østligste købstæder (Ebeltoft og Grenaa), når de befinder sig i en livstruende situation.
Indbygger antallet samt antallet af arbejdspladser er langt over 50 procent i forhold til den vestlige del af Djursland.
Den vestlige del, der kun ligger 30 km fra de store akuthospitaler i henholdsvis Aarhus og Randers og kan livstruende situationer klares af lægebilerne fra henholdsvis Aarhus og Randers.
De massive besparelser på Silkeborg Regionsrådshospital fik IKKE det socialdemokratiske medlems stemme. Jeg forstår ikke, at vores repræsentant ikke fik samme betingelser, som det socialdemokratiske regionsrådsmedlem fra Silkeborg?
Jeg har skriftlig tilkendegivet overfor Else Søjmark (efter moden overvejelse), at med de fremtidige vilkår og arbejdsbetingelser for de kommende Regionsråd vil jeg stemme på den mangeårige og erfarne kommunalpolitiker, socialpædagog Karoline Bergquist.
Jeg mener det er vigtigt , at vi i Socialdemokratiet på Kongressen fik vedtaget, at dobbelt mandater tillades. Det er efter min erfaring vigtigt for beslutnings processerne at man både kan være kommunal- og regionspolitiker, især nu hvor regionerne skal overtage kommunale sundhedsopgaver. Dette gælder også for den fremtidige rekruttering af nye regions- og kommunalpolitikere. Dette problem er allerede dukket op i flere kommuner.
Karoline Bergquist har efter min mening sin politiske fremtid foran sig.
Hun har som målsætning at kæmpe for, at vi får lægebilen tilbage samt så vil hun bekæmpe, at det altid er økonomien( regneark) , der som oftest danner grundlag for et beslutningsgrundlag, der skal selvfølgelig indgå andre parametre som f.eks. AFSTANDE og TRYGHED.