Et akutberedskab i udvikling - til gavn for borgerne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Tryghed handler om mere end hurtig udrykning. Den handler også om, at borgerne kan få kvalificeret hjælp, når behovet opstår – uanset om det er akut, sub-akut eller blot kræver en faglig vurdering og omsorg i eget hjem. Derfor er det positivt, at Region Midtjylland i budget 2025 har valgt at prioritere midler til at styrke det nære sundhedsvæsen. Det er en forløber for den nationale sundhedsreform, men også en konkret investering i borgernes hverdag og i vores fælles sundhed.

Akutberedskabet på Djursland er et godt billede på, hvordan udviklingen går i retning af mere fleksible og målrettede løsninger. Løsninger, hvor vi bruger ressourcerne klogt og arbejder på tværs for at nå frem til borgerne – dér hvor de er, og når de har behovet.

Et eksempel på denne udvikling er indførelsen af tre nye sygebesøgsbiler i regionen – i Randers, Horsens og Gødstrup. Sygebesøgsbilen i Randers skal også understøtte Djursland, og det kan få stor betydning.

Sygebesøgsbilerne er et af seks konkrete forslag til nye sundhedstilbud, der skal bringe specialiseret behandling tættere på borgerne i Region Midtjylland, og som regionsrådet skal behandle på møde i juni.

De er resultatet af arbejde i regionsrådets særlige udvalg for styrkelse af det nære sundhedsvæsen, der blev nedsat med den politiske aftale for regionens budget 2025.

Disse biler er ikke blot “mini-ambulancer” – de er tænkt som en pendant til de paramedicinerbiler, som vi allerede har erfaring med i Grenaa. Efter at akutlægebilen i Grenaa blev nedlagt, har en paramedicinerbil taget over på Djursland og her bidraget til at løfte opgaven med både akutte og mindre akutte indsatser. Erfaringerne herfra er gode: bilen færdigbehandler i stigende grad patienter i hjemmet og er med til at forebygge unødvendige hospitalsindlæggelser.

Sygebesøgsbilerne viderefører og udbygger denne logik. De bemandes som paramedicinerbilen af personale med sub-akutte kompetencer – typisk paramedicinere eller sygeplejersker – og kan foretage kliniske vurderinger, prøvetagninger og iværksætte behandling, for eksempel intravenøs væskebehandling eller antibiotika. I tæt samarbejde med en hospitalslæge eller læge fra Akut Medicinsk Koordinering (AMK) kan personalet færdigbehandle borgeren i hjemmet eller sørge for stabilisering og evt. indlæggelse.

De nye biler i Randers, Horsens og Gødstrup er geografisk frisatte og kan derfor bruges mere bredt

Mange borgere har i dag behov, der falder mellem de klassiske kasser: det er ikke akut nok til 112, men heller ikke noget, der bare kan vente. Det kan være ældre med infektion, borgere med forværring af en kronisk sygdom, eller nogen der har brug for en faglig vurdering før næste skridt kan tages.

Det er præcis her, sygebesøgsbilerne kan spille en vigtig rolle. De dækker 12 timer i døgnet – hvornår på døgnet afgøres i samarbejde med de lokale akuthospitaler, så ressourcerne bruges, hvor og hvornår behovet er størst.

Med andre ord: Det handler ikke kun om at rykke hurtigt ud, men også om at rykke rigtigt ud – med det rigtige personale, det rigtige udstyr og den rigtige indsats.

Det samlede akutberedskab på Djursland og i resten af regionen er i stigende grad et spørgsmål om samarbejde. Samarbejde mellem blandt andre 112, lægevagten, de praktiserende læger og Præhospitalet. Men også mellem bilerne – lægebiler, paramedicinerbiler, og nu sygebesøgsbiler samt ambulancer og sygetransporter, som hver især løfter en del af opgaven.

Det er ikke et spørgsmål om, at én løsning passer til alle – men om at kombinere indsatserne, så vi samlet set dækker borgerens behov bedst muligt. I takt med at flere borgere lever med kroniske sygdomme, og at mange ønsker at blive behandlet i hjemmet så længe som muligt, er det afgørende, at vores sundhedsvæsen rykker tættere på.

Sygebesøgsbilerne er ikke bare en teknisk tilføjelse til beredskabet – de er en del af en større bevægelse. En bevægelse mod mere nærhed i sundhedsvæsenet, og mod at bruge vores ressourcer klogere og mere bæredygtigt. Når vi behandler folk i hjemmet, sparer vi ikke bare sengepladser – vi øger også livskvalitet og tryghed.

Region Midtjylland har med Budget 2025 taget de første skridt til at sikre, at denne indsats bliver varig fra 2026 og frem. Det er en klog og ansvarlig beslutning – og det er en beslutning, der vil kunne mærkes, også i hjemmene i Grenaa og på Djursland som helhed.

Når vi taler om et moderne sundhedsvæsen, bør vi tale om netop dette: fleksibilitet, nærhed, kvalitet og samarbejde. Det handler ikke om, at alting skal centraliseres, og heller ikke om, at det hele skal løses lokalt – men om at finde den rette balance.

Sygebesøgsbilerne er ét vigtigt skridt på vejen. Hvis vi fortsætter med at tænke nyt, investere målrettet og styrke samarbejdet på tværs, så kan vi skabe et akutberedskab, der ikke bare reagerer – men også forebygger og skaber tryghed for borgerne.

Vi er godt på vej. Nu gælder det om at holde kursen for borgernes skyld.