Fortsæt til indhold

Må Randers få del i overskuddet?

Debat
Christian Engelbrecht Pedersen (S)Byrådsmedlem i Randers Kommune, Medlem af Økonomiudvalget

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Milliarderne vælter ud af skabe og skuffer i Finansministeriet. Og bevares, det er da en god nyhed hver gang, og der er da også nok at bruge pengene til.

Det er godt, at vi har en dygtig og påholdende finansminister, som ikke klatter pengene væk på tant og fjas. Men samtidig står hårdt trængte kommuner som for eksempel Randers og flere andre, der grundet skæve strukturer og forfejlede udligningsmodeller har svært ved sat få enderne til at mødes.

Mon ikke der kunne findes en lille klatskilling til Randers? Måske bare et par hundrede millioner af dem, vi blev lovet til dækning af de udgifter, Randers Kommune på samfundets vegne afholdt til oprydningen efter Nordic Waste?

På forhånd tak.