Nyt hjertemedicinsk tilbud i Sundhedshuset – en sejr for Grenaa og Djursland
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Med budget 2026 er det nu på plads:
Vi får et hjertemedicinsk ambulatorium i Sundhedshuset i Grenaa.
Det er en sejr for Grenaa og Djursland - og en vigtig styrkelse af de nære sundhedstilbud.
Mange borgere på Djursland lever med eller har øget risiko for hjertekarsygdomme. Afstanden til hospitalet og ventetid kan betyde, at sygdom opdages og behandles sent – med alvorlige konsekvenser.
Afstanden kan betyde, at de venter for længe, før de kommer til udredning og behandling.
Med det nye tilbud i Grenaa Sundhedshus bliver hjælpen rykket tæt på.
Tidligere opsporing
Hurtigere udredning
Bedre behandling
Det betyder flere leveår og bedre livskvalitet for mange mennesker i vores område.
Jeg har arbejdet målrettet for at styrke de nære sundhedstilbud på Djursland – og ting tager tid. Derfor er jeg særligt glad for, at det nu er lykkedes at få dette hjertemedicinske tilbud med i budgetforliget for 2026.
Et hjertemedicinsk ambulatorium i Grenaa vil nemlig gøre en mærkbar forskel – for den enkelte patient og for de pårørende.
I de nye sundhedsråd glæder jeg mig også til at fortsætte samarbejdet om at sikre, at hele Djursland får de nære sundhedstilbud, der er behov for.
Fra budgetaftalen: der afsættes 2,0 mio. kr. varigt fra 2026 som led i en opgradering og robustgørelse af den eksisterende hjertemedicinske funktion ved Regionshospitalet Randers med henblik på, at der etableres en ambulant udefunktion ved Grenaa Sundhedshus.