Fortsæt til indhold

Sikkerhed frem for alt – derfor er krydset afspærret

Debat
Carsten ThomsenProjektleder, Syddjurs Kommune

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Svar på læserbrev vedr. afspærring i Rønde:

Vi forstår godt den frustration, som flere borgere oplever i forbindelse med den nuværende afspærring i krydset ved Nattergalevej og Strandvejen. Vejarbejdet på Hovedgaden er en del af et større separatkloakeringsprojekt, hvor der skal lægges nye, store ledninger til både regnvand og spildevand. Det er et vigtigt skridt i at forbedre afløbssystemet og beskytte miljøet.

Vi forventer, at betonværnet fjernes om tre uger den 22. oktober, hvorefter krydset igen vil være åbent for trafik.

I den forbindelse graves der i øjeblikket et hul på cirka 4 meters dybde midt i krydset. Af sikkerhedsmæssige årsager er det nødvendigt at opsætte betonværn, som forhindrer gennemkørsel. Det er desværre ikke muligt at åbne krydset midlertidigt, da det ville udgøre en risiko for både trafikanter og arbejdere på stedet.

Vi forventer, at betonværnet fjernes om tre uger den 22. oktober, hvorefter krydset igen vil være åbent for trafik. Indtil da henvises trafikken til omkørsel via Følle og Aarhusvej. Vi har vedlagt et bilag, der viser de aktuelle forhold samt et bilag, der illustrerer, hvordan trafikken vil kunne afvikles, når arbejdet er afsluttet. Derudover har vi inkluderet et billede af det igangværende gravearbejde.

I løbet af i morgen torsdag vil der blive åbnet en venstresvingsbane i krydset, så det er muligt at komme fra Strandvejen ud på Aarhusvej. Det er desværre ikke muligt at sikre en svingbane til Vagtelvej for biler, der kører nedad Hovedgaden.

Vi er kede af de gener, det medfører – særligt for beboere, hjemmepleje og besøgende til hospice – og vi arbejder på at få afsluttet arbejdet så hurtigt og sikkert som muligt.