Erfaring er vores bedste forsikring
Der er ingen andre politikere, som er en naturlig aftager til den nuværende erfarne og prøvede borgmester i Randers, mener borger, der opfordrer til at stemme personligt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Hvis du skal have noget gjort godt, så brug en håndværker, som er erfaren.
Dette er gerne mantraet, når det gælder for en selv. Så hvorfor skulle det så ikke gælde for en borgmester?
18. november skal vi alle stå og fejre vores demokrati ved at sætte krydset for både en kommunalpolitiker og en regionsrådspolitiker. Også denne gang er der en masse at vælge imellem, og det kan være svært at overskue, hvem man skal vælge at give sit kryds.
Derfor har jeg lyst til at komme med en betragtning i den henseende. Nemlig hvad der betyder mest for en selv, og hvad man finder vigtigt. Hos mig er det absolut erfaring, der betyder mest. Randers står over for store udfordringer og forhandlinger hos både staten, regionen og kommunen. Her vil man jo have det bedste udgangspunkt for Randers Kommune. At den, som man vælger til at stå i spidsen, har stor erfaring i at forhandle på nationalt, regionalt og kommunalt regi. At man har forhandlet budgetter, planer, strategier og udligninger flere gange og med store samlede flertal hen over midten.
Ja, som du nok har gættet, snakker jeg om vores alles Torben Hansen (S), der sidder som borgmester nu. Ud fra mit synspunkt har han gjort det mere end godt. Torben Hansen har maksimeret Randers’ position i svære forhandlinger i konstitutionsforhandlinger hen over fløje, partier og lokale meningsdannere. Der er blevet forhandlet gode resultater i udligningsaftalerne. Der er blevet lavet fremtidsaftaler med store flertal. Noget som er godt for borgerne i Randers.
Jeg vil altid anbefale at bruge muligheden for at stemme personligt til alle valg. Det skal gerne være således, at den, du stemmer på, er en repræsentant for dig. Kommer vedkommende ikke ind, er det også en note til dig og en oplysning om, at hvis dine mærkesager ikke vækker genklang, må man gøre noget mere som måske at melde sig ind i et parti eller forening.
Er alt så godt og rosenrødt? Nej, langtfra.
er det noget, man har lyst til at forsøge sig frem med på lykke og fromme at besætte den post? At man skal til at kaste med runer og tælle odds med Randers’ fremtid med de udfordringer, som Randers står over for.
Men min pointe er, at jeg ikke kan se andre, der ville kunne løfte opgaven som øverste ansvarlig for Randers. By far.
Der er ingen andre politikere, som er en naturlig aftager til den erfarne og prøvede borgmester, som vi har nu. Ikke engang, hvis man kniber øjnene sammen, kan man finde en, der har samme pondus og erfarenhed på stemmesedlen. Og er det noget, man har lyst til at forsøge sig frem med på lykke og fromme at besætte den post? At man skal til at kaste med runer og tælle odds med Randers’ fremtid med de udfordringer, som Randers står over for.
Sidst man prøvede at finde en kandidat faldt partierne sammen og blev til ingenting og måtte starte forfra. Ikke engang en fra Torben Hansens eget parti, der prøvede, fik i nærheden af opbakning nok til at være en valid udfordrer.
Det samme kan man sige om noget så vigtigt som Regionsrådet. Hvem er det, Randers vil have til at sidde og kæmpe for de borgere, der bor både i Randers men også for hele Midtjylland? Her betyder erfaringer og politisk tæft også meget for mig. Nu når Gitte Færgemann (S) og Henrik Gottlieb Hansen (S) stopper efter at have kæmpet for Randers og borgerne i Randers, er det vigtigt igen at få en som Iben Sønderup (S) valgt for at bibeholde en erfaren repræsentation for Randers i Regionsrådet.
For hvis de ikke er der til at kæmpe for os, hvor starter vi så?