Fortsæt til indhold

25 år som aktieselskab uden at give udbytte

Debat
Paul-Werner JohnsenEllekrogen 5, Grenaa

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg kan se, at Karoline Bergkvist Søgaard går efter et dobbeltmandat ved valget 18. november. Hun går efter at blive valgt ind både i kommunalbestyrelsen og i regionen.

Det er absolut ikke til vælgernes gunst. Karoline har samtidigt et arbejde at passe. Mange politikere klager over at være overbelastet og mange bliver sygemeldt med stress.

Hvis Karoline bliver valgt ind begge steder, ja så får hun rigeligt at se til. Jeg kunne aldrig finde på at stemme på en person der går efter et dobbeltmandat. Else Søjmark sagde jo ganske fornuftigt farvel sin kommunalbestyrelsespost, da hun valgte at stille op til regionsvalget.

Karoline har jo lavet en liste så lang om hvad hun vil ”kæmpe” for hvis hun blive valgt ind i regionen. Helt fint. Jeg synes, at Karoline lige skal tage og slække lidt på gaspedalen. For hvis hun bliver valgt ind, kommer hun som nyt og uprøvet medlem der først skal til at finde sin plads i udvalget og der går helt sikkert en del tid med det. Taler af egen erfaring.

Der er rigtig mange, der har langet ud efter Elses indsats. Den stive og fuldstændig af hærdet betondel i hendes eget parti men nu også politiske modstandere. IIka Daniel kandidat til regionsrådet for Venstre siger, at de her ekstra bevillinger der er kommet til psykiatriområdet ja det er ikke noget, at Else har kæmpet for. Hvor ved du det fra og hvad bygger du din påstand på?

Else er formand for området og kunne jo sagtens have presset på for at få de her ekstra bevillinger. Helt sikkert, pengene kommer ikke flyvende ind at døren af sig selv. Mange vil gerne have det til at se ud som om at Else kun er i regionsrådet for at komme og få kaffe og kage, og at hun er skyld i al den dårligdom, vi står med her i Norddjurs. Det holder jo ikke en meter. Jeg er overbevist om at Elses kritikere ikke kunne gøre det et klap bedre selv. Overhovedet.

Jeg kan se, at Allan Gjersbøl, borgmesterkandidat for liste A, går til valg på at styrke Grenaa Havn. Hvad med også at få mere åbenhed omkring Grenå Havn? Så ejerne, altså skatteborgerne her i Norddjurs, kan melde sig til generalforsamlingen og få lov til at stille spørgsmål til deres investering.

Jeg har aldrig deltaget i noget så mystisk

Den lukkethed, som finder sted på Grenaa Havn, det skal der gøres op med. Det undrer mig, at ud af alle de kandidater, der stiller op til kommunalvalget, at der er ikke en eneste, der har sagt, at det vil de arbejde på at få gjort op med. Så alle, der stiller op til kommunalvalget må jo synes, at det er en god måde at afholde generalforsamling på.

Jeg har aldrig deltaget i noget så mystisk. Det er vel også det eneste aktieselskab, som har fejres sit 25 års jubilæum - og stort til lykke med det - som ikke har udbetalt udbytte til sine ejere. Ja, man har så valgt at give Kattegatcentret et sponsorat når deres økonomi har været ude at svømme.

Jeg synes, at du, Allan, hvis du bliver ny borgmester her I Norddjurs 18. november, skal vise handlekraft på det her område. Eller i det mindste forklare, hvilke fordele, der er ved den her lukkethed. Ja, konkurrencen har jeg hørt nogle sige. Hvad handler det om? Det er jo den måde vores samfund er bygget op på. Det er ikke et sekund for tidligt, at der bliver gjort op med den her lukkethed på Grenaa Havn. Når man snakker med folk om havnen, ja så trækker de typisk på skulderen og griner lidt. Det er jo ikke sådan, at det skal være. Men derimod en god opbakning.