Udviklere af solcelleparker går helt amok i øjeblikket - grænsen er overskredet
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Tilhørerne måbede ved vælgermødet i Hornslet 4. november. Det skete, da SF’s Kirstine Bille hævdede, at hun foretrækker solceller på markerne frem for en konventionel kornmark. Hun hævdede, at forurening af jorden er mindre end ved traditionel planteavl.
Såkaldte udviklere af solcelleparker går helt amok i øjeblikket.
Selvom der ikke er noget forbud mod at spise kødet fra de får, der græsser i solcelleparkerne, siger Fødevarestyrelsen, at der mangler undersøgelser af, om stoffer fra solcellerne kan ophobe sig i dyrene og ende i kødet.
Ud over det er der også hensyn til borgerne, hvis Syddjurs Kommune bliver kendetegnet ved, at solcelleparkerne fylder næsten uanset hvor vi bor. Fortsætter det, mister vi, at vi bor i et smukt område.
Såkaldte udviklere af solcelleparker går helt amok i øjeblikket. Ud over de anlæg, der er bygget, arbejdes der på mindst fire store anlæg.
Det drejer sig om Villendrup/Halling, Mørke Mose, Skaføgaard og Møllerup.
De store anlæg må stoppe nu. Grænsen for store anlæg i Syddjurs er nået.