Stop hetzen mod landmændene. Konstruktiv debat er langt bedre

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Valgkampen og valgmøderne nærmer sig nu afslutningen, og spændingen står til at blive udløst på tirsdag. Jeg håber inderligt, at demokratiet rejser sig, og at valgdeltagelsen sætter rekord.

Men jeg har ved alt for mange valgarrangementer kørt hjem med en knude i maven. En frustration over, hvordan vi taler til og om en bestemt befolkningsgruppe i vores samfund - landmændene. Og nej, det er ikke fordi jeg vil have deres stemme!

Det handler om, at jeg oplever den til tider hadefulde retorik rettet mod enkeltpersoner - mod borgere - der hver dag gør deres bedste, ja gør det, som samfundet over tid har bedt dem om. Det er ikke aktieselskaber med vores pensionspenge i ryggen eller selskaber ejet af internationale kapitalfonde.

Det er for langt hovedpartens vedkommende helt almindelige mennesker, der har brugt alle deres penge til at låne endnu flere i banken - og som bruger al deres tid og alle deres kræfter på at få forretningen til at løbe rundt. En forretning, som samfundet gennem lovgivning har motiveret dem til at starte og drive, og en forretning som på forskellige vis efterkommer de ønsker til mad og andre produkter, som du og jeg efterspørger.

Når jeg så hører den nådesløse kritik - den nedladende retorik - som udtrykkes af såvel borgere som håbefulde politikere, så bliver jeg så trist, jeg bliver så skamfuld. Hvordan kan vi tillade os selv at tale sådan til vores medmennesker?

Gennem årtier har skiftende regeringer dannet rammerne for vores samfund og dermed også de rammer, som landmænd og kvinder og deres landbrug er underlagt og følger. Hvor må vi bygge, hvor må vi bo - Miljøstyrelsen godkender pesticider og brugen af dem, der fastsættes regler for brugen af næringsstoffer som kvælstof og fosfor - og der opstilles regler for dyrevelfærd, alt sammen styret af regering og folketing.

Det er de rammer og regler, alle landmænd nu og til alle tider retter sig efter. Men når jeg hører debatterne på valgmøderne, lyder det mere som om, at landmænd laver deres egne regler med det formål at skade omgivelserne og at svine miljøet mest muligt? Jeg har sågar flere gange taget ordet og gået i rette med hetzen og de faktuelle vildfarelser - på trods af at jeg egentlig ikke synes, at jeg har noget, jeg behøver at forsvare.

Så når I politikere, når I »bedsteforældre« med bannere skælder ud på de mennesker, der kalder sig landmænd, så skælder I faktisk ud på jer selv! Vi har alle over tid, via vores demokrati, haft indflydelse på de love og regler, der sætter rammerne for f.eks. landbrugets udvikling.

Det er fuldstændig legitimt at ønske forandringer - og lad os samles om det.

Til gengæld bør vi stoppe den fejlagtige antagelse af, at landmænd personligt og egenhændigt er skyldige i, hvor meget af vores land der er opdyrket, eller at vores vandmiljø lider. En sådan hetz ville vi aldrig acceptere mod nogen anden befolkningsgruppe i vores land. Det er et politisk ansvar, der hviler på flere generationer.

Set i bakspejlet skulle rammerne for længe siden have været justeret og rettet - og Miljøstyrelsen skulle have haft en langt mere restriktiv tilgang til godkendelser af pesticider og kemikalier. Men det er nemt at være bagklog.

At stå og råbe og skælde ud på en bestemt befolkningsgruppe, som har opfyldt samfundets ønsker - det er hovedløst - det er tankeløst. At gå i infight med de udfordringer, der for os alle i dag er åbenlyse - det er konstruktivt - det er løsningsorienteret. Den Grønne Trepart er et godt og samlende eksempel på det. Det vil jeg opfordre til, at vi alle overvejer.

Godt valg til jer alle!