Fortsæt til indhold

En mand fra Halling foreslog, at alle børn i Halling skulle have en slangebøsse i julegave. Hvorfor mon?

»Vi vil ikke have solceller, og I skal lytte til Hallingborgerne, det er demokrati,« lyder det fra en lokal.

Debat
Anni TherkildsenHalling

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Halløjsa politikere.

Så er I ude med riven igen. For nogle år siden, ville I etablere et biogasanlæg i Halling, det var der så nogle friske mennesker i Halling som fik forpurret.

Nu prøver I så at pådutte os solceller i Villendrup og Halling. Det kan I ikke være bekendt.

Da vi flyttede til Halling i 1970 var der ikke gadelys, ja så samlede vi penge ind og betalte selv for gadebelysningen.

Så var vores kloakrør for små – vi betalte selv for nye rør.

Så skulle der asfalteres på privatveje, det betalte vi byens borgere også.

Så blev vores busrute fra Rander til Århus nedlagt – ja så cyklede vi til Mejlby, for at komme til Århus.

Halling og Villendrup er en perle [...] lad os nu leve i fred.

Sådan behandler i borgerne i Halling.

Nu skal vi så kæmpe imod solceller.

Mit forslag er at placere solcellerne på industriens store bygninger, offentlige haller og store bygninger.

Halling og Villendrup er en perle, vi har 20 minutter til Århus og Randers, lad os nu leve i fred.

I må sørme tage hensyn til vores smukke landskab, kom omkring os og se ved selvsyn. Vi giver gerne en kop kaffe.

En mand fra Halling foreslog at alle børn i Halling skulle have en slangebøsse i julegave. Hvorfor mon?

Vi vil ikke have solceller, og I skal lytte til Hallingborgerne, det er demokrati.