Hvorfor satser vi på landvind, når fremtiden ligger på havet?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Regeringen og en række andre partier har lavet en aftale, der tydeligt udstikker en kurs for Danmarks grønne omstilling: En massiv udbygning af havvind, som både leverer mere energi og giver færre gener for borgere end landbaserede vindmøller. Det er en strategi, der giver mening – både nationalt og lokalt.

Den nationale strategi er klar: Havvind skal være rygraden i den grønne omstilling frem mod 2030 og 2050. Skanderborg Kommune bør følge den retning, hvis vi vil sikre sammenhæng og realisme. Samtidig må vi ikke ignorere, at store landvindprojekter skaber konflikter og ændrer oplevelsen af vores landskaber.

Landvindmøller fylder i landskabet, støjer, kaster skygger og påvirker netop de lokalsamfund, der i forvejen kæmper for at bevare trivsel og bosætning. Det er veldokumenteret, at landbaserede vindmøller giver betydelige gener, som især rammer landdistrikterne.

Alligevel har et stort flertal i Byrådet valgt at indføre nye kriterier for VE-anlæg, som i praksis åbner for flere store landvindprojekter i vores landskaber. Det er en beslutning, jeg ikke kan støtte. Det synes at være alment kendt, at målet om 100 pct. selvforsyning af el i 2030 i Skanderborg Kommune er urealistisk, og når man jagter uopnåelige mål, risikerer man forhastede løsninger, der rammer de forkerte.

Grøn omstilling skal være bæredygtig – ikke kun for klimaet, men også for de mennesker og dyr, der bor og opholder sig i vores landdistrikter. Vi må ikke ødelægge landskaber og lokalsamfund for at opfylde et politisk mål, der alligevel ikke kan nås. Derfor kunne jeg ikke støtte flertallets model.

Vi skylder borgerne løsninger, der både er grønne og ansvarlige.