Foråret føles i min alder som en årlig genoplivning, der kun bliver bedre og bedre for hvert år
Forårets komme vækker både skaberglæde og refleksion over livets cyklus, mens usikkerheden i verdenssamfundet får os til at prioritere forbrug og opsparing anderledes.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Hvis du ikke allerede kender Benny Andersens sang om forår og om alting, som klippes ned og ikke mindst, ”men når forårssolen skinner, så bliver jeg ung!”, så er det på tide at lytte eller synge denne livsbekræftende sang. Som på samme tid så poetisk bearbejder årstiden og livets cyklus som menneske.
”Jeg forbander tidens flod” er titlen på en af Per Pettersson fortræffelige bøger. Han deltager i øvrigt på årets litteraturexchange, så der er mulighed for at høre ham i juni måned i Aarhus.
Bogen er skrevet i 1989, som er et personligt skelsættende år for forfatteren og historisk for Europa med murens fald og afslutningen af den kolde krig. Tiden efter i 1990’erne var en positiv og glad tid, da mange nye muligheder åbnede sig for hele Europa og dets befolkning.
For tiden tænker jeg ofte på titlen, da vi lever i en turbulent tid med fortsat krig i Ukraine, ingen afklaring og løsning mellem Israel og Palæstinenserne. En verserende konflikt mellem USA og Iran med Israels aktive deltagelse og nedslag af bomber i de omkringliggende lande. Konflikten lukker og åbner for olieleverancer med jævne mellemrum og kan på lang sigt give verdensøkonomien en ordentligt slag over nakken.
Samtidig lever vi i en ny kold krigstid, siden Ruslands angreb på Ukraine blot er grænsen rykket længere mod øst. En kold krig mellem Rusland på den ene side og Europa/EU på den anden side.
Den kolde og usikre tid(sånd) påvirker os alle og siden især angrebet på Ukraine i februar 2022 har vi alle haft oplevelsen af, at der konstant opstår nye konflikter og krige. I Danmark går det godt økonomisk, og arbejdsmarkedet er præget af stor efterspørgsel, lønstigning og bedre vilkår og ikke mindst for en del faggrupper gode muligheder for at skifte job, hvis man er utilfreds med arbejdspladsen.
Men den usikre omverden påvirker danskerne til at være forsigtige og spare op, så de har en buffer i fremtidens økonomi. Danskerne bruger ikke løs af deres penge, det mærker aktører i dagligvarehandlen og specialbutikker. Allerede efter finanskrisen ændrede forbruget sig mod at blive mere bevidst prioriteret, især det løse forbrug, f.eks. ski, cykler eller andre interessebårne aktiviteter, som vi bevidst valgte at forkæle os selv med.
De seneste fem år har vi oplevet en giga ”gør det selv”-bølge kaldet ”craft” i form af strik, hæklerier, træhåndværk, surdej, syning, keramik samt indkøb af nyttigt udstyr som rundsave og andet grej til brug i forbindelse med renovering og selvbyggeri.
Selv om langt færre har og ønsker en praktisk eller faglært uddannelse, så kaster en stor del af befolkningen sig over en interesse og hobby, helst noget andet end det, man arbejder med i det daglige. En interesse, hvor man oplever glæden ved selv at gøre noget og fremstille et produkt og forbedre de fysiske rammer i hjemmet. Respekten for det gode håndværk er i højsædet i disse år.
Foråret byder hver gang på forøget virkelyst . Mange har gået og tænkt på nye projekter i haven og på altanen. I den forbindelse har man overvejet, om der skal indkøbes en ny cykel eller måske en robotplæneklipper. Nogle drømmer om at opføre et drivhus eller en shelter i haven eller i boligforeningen. Der er tusinder af drømme og idéer på vej, som pibler lige så hurtigt frem som skvalderkålene i min have.
Man kan rammes af stress over, hvordan man skal nå det hele, når der også er arbejde og andre forpligtelser i livet. Hvert år har jeg mange planer også, selv om jeg er velvidende om, at jeg ikke når at føre dem alle ud i livet.
Vi rammes af forårslykke, når solen skinner og glædes over de mange store og små mirakler i natur, park og have. Personligt føles det i min alder som en årlig genoplivning, der kun bliver bedre og bedre for hvert år.
Med skelsår og alder øges opmærksomheden på, at livet ikke er uendeligt. Sygdom og død er en del af livet og dets afslutning, så opmærksomheden skærpes med hensyn til at huske at nyde alle de gode stunder, forårssolen, familien og de gode venner.
Udover grokraft og at alting springer ud, er det især i det tidlige forår vigtigt at få klippet ned, kørt væk eller lade det blive på matriklen til gavn for insekter og dyr.
Det samme gælder i livet. Nogle gange skal der ryddes op, smides ud eller køres til genbrug. Vi er forskellige, nogle af os samler, og andre smider ud. Hver familie og parforhold har ofte en af hver, og det kan give konflikter om, hvad der kan bruges engang, og hvad der skal smides ud.
Mine voksne børn er stadig vrede over, at jeg måske har forlagt eller givet deres Game Boys med Mariospil til nogle andre. De føler, at jeg har smidt en vigtig del af barndommen ud. Jeg håber på at få tilgivelse på et tidspunkt, da jeg ikke kan huske, hvad jeg har gjort.
Dette skriv er en opfordring til at slå døre og vinduer op, tag sko og gummistøvler på og nyd det skønne forår i form af sollys, det grønne, insekter og fugle endnu en gang og være taknemmelig.
Som Benny Andersen skriver sidst i sangen ”når forårssolen skinner, så lever jeg!”