Alarmklokker ringer: Ændringer i ældreplejen skal ikke forhastes

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg tror på intentionen.

Mere sammenhæng i ældreplejen. Mere helhed. Mere rehabilitering i hverdagen. Færre fragmenterede forløb for borgerne. Det er svært at være imod.

Men netop fordi intentionen er vigtig, må processen ikke være forhastet.

På mødet i Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget den 30. april i Norddjurs Kommune blev der lagt op til en organisationstilpasning, hvor hjemmepleje og sygepleje omdøbes til Helhedsplejen, og hvor rehabiliteringsteamet og vedligeholdende træning flyttes ind i Helhedsplejen og faste teams. Ændringen foreslås at træde i kraft allerede 1. juli 2026. Høringsfristen blev sat til 18. maj.

Det betyder i praksis, at en omfattende ændring af et vigtigt fagområde skal høres, behandles og gøres klar til drift på ganske få uger.

Det er ikke politisk håndværk. Det er organisatorisk hastværk.

Mads Jensen rammer efter min mening noget helt centralt, når han spørger, om man virkelig vil risikere at slå noget i stykker, som virker. Hans pointe er ikke, at rehabilitering ikke skal tænkes bredere. Pointen er, at specialiseret rehabilitering kræver tid, faglighed, fokus og en plan.

Det samme siger Ældrerådet. De anerkender intentionerne, men advarer mod tempoet og peger på risikoen for, at specialiseret viden går tabt, hvis den ikke forankres ordentligt i den nye organisering.

Det bør få alle alarmklokker til at ringe.

For bag ord som “organisationstilpasning”, “helhedspleje” og “faste teams” står mennesker. Ældre borgere, der gerne vil kunne klare sig selv. Pårørende, der håber på tryghed. Medarbejdere, der skal kunne omsætte reformer til virkelighed uden at blive kastet ud i endnu en omstilling uden tilstrækkelig forberedelse.

Det er ikke nok at sige, at bekymringen tages alvorligt. Så skal processen også vise det.

Når regeringsforhandlinger kan tage måneder, før en ny politisk retning lander, virker det påfaldende, at en så central ændring i Norddjurs’ ældrepleje skal fra høring til virkelighed på omtrent samme tid, som der nu er tilbage til 1. juli.

Rehabilitering er ikke bare en metode. Det er værdighed i praksis. Det er forskellen på at få hjælp og på at få hjælp til igen at kunne selv.

Derfor bør politikerne sætte tempoet ned.

Ikke for at bremse udviklingen. Men for at sikre, at udviklingen faktisk bliver bedre.

Send forslaget tilbage til en grundigere proces. Få belyst alternativerne. Beskriv, hvordan fagligheden bevares. Vis, hvordan kvaliteten skal måles. Inddrag medarbejdere, Ældreråd, Handicapråd, borgere og pårørende reelt.

For hvis intentionen virkelig er mere sammenhæng, mere selvbestemmelse og mere værdighed, så må den første test være, om beslutningen selv bliver truffet med sammenhæng, omtanke og respekt.

Norddjurs skal ikke vælge mellem helhedspleje og rehabilitering.

Norddjurs skal vælge en proces, der er ordentlig nok til at sikre begge dele.