Sølund Musik-Festival bør sikres på finansloven
For tusindvis af mennesker med udviklingshandicap er festivalen årets højdepunkt. Derfor bør regeringen sikre dens fremtid, mener debattør Daniel Noti.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
For mennesker med udviklingshandicap og psykiske funktionsnedsættelser er Sølund Musik-Festival et af årets største højdepunkter. Her mødes mennesker fra hele landet for at opleve musik, fællesskab og glæden ved at være sammen med andre, der forstår ens livsvilkår.
Derfor gør det mig dybt bekymret, når jeg læser, at festivalen igen befinder sig på en økonomisk knivsæg. Flere dårlige år kan være nok til at tømme kassen og true festivalens fremtid.
Sølund Musik-Festival er Europas største musikfestival for mennesker med funktionsnedsættelser og har været en vigtig del af dansk kulturliv i mere end 40 år.
Udfordringen handler ikke kun om økonomi. Mange bosteder mangler personale og ledsagere, hvilket betyder, at færre mennesker med handicap får mulighed for at komme af sted. Det går ud over billetsalget, men først og fremmest går det ud over de mennesker, som ser frem til disse dage hele året.
Vi taler ofte om inklusion, fællesskab og deltagelse i samfundet. Sølund Musik-Festival er et af de steder, hvor det faktisk bliver til virkelighed.
Hvis Sølund Musik-Festival en dag forsvinder, mister vi ikke bare en festival. Vi mister et fællesskab, en tradition og et fristed for tusindvis af mennesker.Daniel Noti
Hvis Sølund en dag forsvinder, mister vi ikke bare en festival. Vi mister et fællesskab, en tradition og et fristed for tusindvis af mennesker.
Derfor vil jeg gerne stille et spørgsmål til både socialministeren og kulturministeren:
Hvad vil regeringen gøre for at sikre Sølund Musik-Festivals fremtid?
Er regeringen villig til at undersøge mulighederne for en mere permanent økonomisk støtte til festivalen? Og er man villig til at anerkende Sølund Musik-Festival som det stykke danske kultur- og handicaphistorie, som festivalen er blevet gennem mere end 40 år?
Måske er tiden også kommet til at diskutere, om Sølund bør sikres gennem finansloven, så festivalens fremtid ikke afhænger af, om de næste få regnskabsår bliver gode eller dårlige.
Samtidig bør regeringen se på de barrierer, der gør det sværere for mennesker med handicap at deltage i fællesskaber som Sølund.
For hvis vi mener alvorligt, at mennesker med handicap skal have adgang til kultur og fællesskab på lige fod med alle andre, så skal vi også sikre, at rammerne gør det muligt.
Sølund Musik-Festival er ikke bare en festival. Sølund er et sted, hvor mennesker med handicap kan være en naturlig del af fællesskabet.