Hvorfor skal vores høns, katte og rådyr ofres for storbyens naturromantik?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er let nok at være en romantisk ulveelsker, når man bor i en by eller på anden måde intet har at risikere.

Vi selv har f.eks. små flokke høns der nyder deres liv, vi har tre gamle katte + 3 ”nye” som sommerhusfolket har ”foræret” os. Desuden har vi en masse rådyr, fordi det er så heldigt, at der ikke drives jagt i området. Ofte har vi 3 - 4 ad gangen inde i haven, hvor de spiser løs.

Og nu er ulven så på vej og så skal man Gud-hjælpe-mig læse kommentarer som, at det er åh, så dejligt med ulve. Hvad med den tryghed, alle dyrene og vi selv oplever i dag?

Lad os da også sløjfe alle love om at holde hunde i snor. Lad os da være lige glade med fasanerne og harerne. Lad os da bare stresse den smule natur, vi har. Hvorfor skulle alle vi trives godt, når vi kan få den ”vidunderlige” ulv i bytte?

De, der støtter ulven, har simpelthen ikke forstået, hvad der er på spil - eller også er de bare revnende lige glade med alle os andre.