Fremtid, frivillighed og faldgruber

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mange af os har været eller er frivillige eller kommer til at være frivillige i fremtiden. Fire ud af 10 i Danmark er frivillige, og langt de fleste danskere er på et eller andet tidspunkt er frivillige i deres liv.

Der er flere estimater på samfundsværdien af det frivillige arbejde, som vurderer, at der er tale om flere milliarder. Forsker Thomas P. Boje gav et forsigtigt bud på værdien af det frivillige arbejde til at være 34 milliarder kroner i det danske samfund.

Personligt har jeg været frivillig hos spejdere og frivilligt deltaget i bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet, været medlem af et politisk nedsat udvalg Aarhus Kommune. Som ansat har jeg arbejdet tæt sammen med frivillige i Folkekirken og senest i Dansk Islandshesteforening.

Organisationer og interessevaretagelse, herunder frivillig indsats, er en afgørende aktiv del af det danske demokrati og er gennem tiden blevet brugt til at kvalificere politiske beslutninger i Folketinget, regionalt og kommunalt.

Vi lever i et demokrati præget af foreninger og mange frivillige, som udfører frivilligt arbejde enten i form af praktisk eller politisk arbejde. Vi har foreninger inden for kultur, idræt, religion og en lang række interesser, hvor man deler fællesskab med andre med samme interesser.

Det er ikke tilfældigt, hvor vi engagerer os. De fleste i familiealderen engagerer sig og yder en stor indsats på idrætsområdet eller andre områder, hvor børnene dyrker en fritidsinteresse. Det gælder også bestyrelser i daginstitutioner og skoler. Vi er ofte frivillige i noget, som vi har en forbindelse eller et kendskab til. For eksempel på patientområdet kan det være egen eller et familiemedlems sygdom, som var startskuddet til at engagere sig.

Langt de fleste organisationer er lokale, og derfor giver det den enkelte mulighed for at gøre noget for lokalområdet, som ikke ville blive gjort eller ske.

I Seniorhuset i Odense mødte jeg mennesker, som for første gang i deres liv var blevet frivillige, fordi de var blevet spurgt, om de ville. Opfordringen fra andre til at blive frivillig er stadig den mest almindelige rekrutteringskanal i den frivillige verden.

Som frivillig får man mulighed for at deltage i et socialt fællesskab, og især i overgange f.eks. flytning, skilsmisse, dødsfald, har vi alle brug for nye relationer og fællesskaber. Fællesskaber og relationer livet igennem er det, som giver os glæde og kvalitet i hverdagen.

Desuden giver det frivillige arbejde en mulighed for at arbejde med og påvirke et område, som interesserer en, hvad enten det er haven, kultur, idræt, religion eller dyr.

Mange vil i dag gerne gøre en forskel i en globaliseret, digitaliseret og usikker verden. Derfor er der ingen tvivl om, at mange typer af frivillighed går en positiv fremtid i møde.

Danskere vil i fremtiden engagere sig, arbejde for en sag, være trænere og lade sig vælge ind i en orga-nisation i håb om at få indflydelse på et områdes udvikling.

Langt de fleste foreninger og frivillige er på den ene eller anden måde hægtet op på en offentlig ramme i form af en institution eller tilskud på den ene eller anden måde. Det betyder også, at mange foreninger er forsigtige og tilbageholdne med relevant kritik af løsninger og beslutninger. De fleste kritiserer ikke dem, som betaler musikken til gildet. Det ser vi dagligt både i stor som i lille skala i foreningens Danmark. Det hæmmer den kritiske interessevaretagelse i det offentlige rum.

Godhed og filantropi har i en del år givet mere respekt og anerkendelse end ussel mammon, og det har fået mange til at oprette nye foreninger inden for børn, bistand og en lang række andre områder. Det kan udfordre de eksisterende organisationer på området på en god organisk måde, men indimellem er det med til at ødelægge en velfungerende organisering. Ikke mindst bliver der en stor kamp om at kapre kunder.

Frivillige valgt til bestyrelser og organisationer er jo gode og uselviske mennesker, og derfor kan de være meget svære at ud af en organisation, når de før mere skade end gavn. Det, at man brænder for en interesse og område, gør ikke nødvendigvis den valgte til det mest kompetente menneske til at indgå i fælles politiske beslutninger, analysere sammenhænge og udfordringer politisk og fremadrettet i en organisation.

Som konsekvens bliver der spildt meget tid i administration og bestyrelser på enkeltpersoner, som måske personligt er overbeviste om meget store indsigt og værdi, men ikke altid opfattes sådan af andre deltagere i bestyrelsen. Den slags frivillige, som på en arbejdsplads ville blive kaldt en psykopat, kan direkte hindre en organisations mulighed for at udvikle sig positivt og i samspil med omverdenen.

Nogle mennesker lader sig vælge, men føler sig ikke forpligtede til at yde en ordentlig indsats og møder uforberedte op til møder og kan derfor ikke bidrage til at træffe kvalificerede beslutninger.

Det frivillige arbejde er fantastisk, men indeholder også kimen til at ødelægge det gode arbejde, da det kan være i sagens natur, kan være meget svært at komme af med umulige og inkompetente frivillige.