»5 milliarder til nye skinner – eller 170 års busdrift?«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg er stor tilhænger af kollektiv transport. Derfor forstår jeg også ambitionen om en hurtigere forbindelse mellem Silkeborg og Aarhus.

Men når vi bruger borgernes penge, har vi en forpligtelse til at spørge, om vi får mest mulig kollektiv transport for dem.

Da den nye jernbane mellem Silkeborg og Aarhus blev besluttet, blev der afsat 2,215 mia. kr. Siden er regningen vokset voldsomt. Banedanmark vurderer nu de forskellige løsninger til mellem 5,1 og 6,6 mia. kr.

Det fik mig til at stille et ret simpelt spørgsmål:

Hvad kunne vi få for de penge, hvis vi brugte den motorvej, der allerede ligger mellem Silkeborg og Aarhus?

Et foreløbigt regnestykke viser, at halvtimesdrift med elektriske ledbusser i begge retninger vil kræve omkring fem busser i løbende drift plus reservekapacitet. Regner man forsigtigt med en samlet driftsudgift på 25-30 mio. kr. om året, svarer jernbanens anlægspris alene til omkring 170-260 års busdrift.

Ja, du læste rigtigt.

Selvfølgelig er det ikke en fuldstændig økonomisk sammenligning. En jernbane har en værdi mange år frem. Men den skal også vedligeholdes, fornyes og drives. Motorvejen ligger der allerede og bliver vedligeholdt, uanset om der kører elektriske busser på den eller ej.

Derfor synes jeg, at tallet bør få os til at standse op.

For hvorfor nøjes med halvtimesdrift?

Man kunne undersøge et langt mere ambitiøst system med elektriske ledbusser hvert kvarter, højere frekvens i myldretiden og busprioritering omkring de steder, hvor trængslen er størst.

Nogle busser kunne køre direkte Silkeborg-Aarhus. Andre kunne betjene eksempelvis Låsby og Galten.

Og busser har en anden væsentlig fordel: fleksibilitet.

Hvis befolkningen om ti år er vokset kraftigt ét sted, kan ruten ændres eller nye afgange sættes ind. Nye stop kræver ikke nye skinner og stationer. En jernbane fastlægger i langt højere grad vores transportgeografi mange årtier frem.

Samtidig kan busløsningen etableres langt hurtigere. Vi har allerede vejen, teknologien og Midttrafik, der udbyder og organiserer regional bustrafik.

Der er selvfølgelig også stærke argumenter for jernbanen. Banedanmark vurderer, at Silkeborg-Aarhus kan køres på omkring 24-26 minutter. Det kan en bus på motorvejen næppe konkurrere med. Toget har også større kapacitet og sin egen infrastruktur.

Derfor argumenterer jeg ikke for, at vi nu skal droppe jernbanen.

Jeg argumenterer for noget langt mere beskedent:

Undersøg alternativet ordentligt.

Når et projekt vokser fra godt 2 mia. kr. til 5-6,6 mia. kr., bør vi ikke bare spørge, om vi stadig har råd til det. Vi bør også spørge, hvad vi ellers kunne få for pengene.

Lad derfor Transportministeriet, Region Midtjylland og Midttrafik regne på et reelt alternativ: 30 års højklasset elektrisk busdrift med kvartersdrift, ekspresafgange, stop undervejs, parkér-og-rejs og den nødvendige busprioritering.

Måske viser det sig, at jernbanen stadig er den bedste investering.

Men når anlægsprisen alene svarer til flere århundreders halvtimesdrift med elektriske ledbusser, synes jeg faktisk, at vi skylder borgerne at kende svaret, før vi bruger milliarderne.