Det er ikke luksus. Det er god skole

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når vi taler om folkeskolen, taler vi ofte om undervisning, faglighed, trivsel og dygtige medarbejdere. Det er vigtigt. Men lad os ikke glemme de fysiske rammer. Fordi rammerne betyder mere, end man lige skulle tro.

I Aarhus Kommune har vi gennem gode samarbejder med fonde af flere omgange fået mulighed for at udvikle en række nye læringsmiljøer på en række skoler. Senest har fire skoler modtaget et millionbeløb til at styrke natur- og teknologiundervisningen gennem forbedrede lokaler, nyt udstyr, kompetenceudvikling og faglige netværk.

Det glæder mig meget. Ikke kun fordi skolerne får bedre faciliteter, men fordi det handler om mere end mursten, inventar og nye arbejdsborde.

Man siger nogle gange, at rummet er ’den tredje pædagog’. Det kan lyde lidt abstrakt, men der ligger en vigtig erkendelse bag. Nemlig at de omgivelser, vi skaber for børn og unge, påvirker deres adfærd, motivation og engagement, og dermed deres trivsel, udvikling og læring. Det gælder både når vi taler om undervisningsmiljø i skolen og børnemiljø i dagtilbud.

I såvel daginstitutioner som skoler skal de basale fysiske rammer og et godt indeklima selvfølgelig være på plads. Men et godt børne- og undervisningsmiljø er mere end blot fire vægge, lys, lyd og luft. Gode undervisningsfaciliteter i natur- og teknologi skal f.eks. invitere til nysgerrighed, undersøgelser og eksperimenter. De skal få eleverne til at stille spørgsmål, afprøve idéer og arbejde sammen om at finde svar. Rammerne skal gøre undervisningen mere konkret, sanselig og vedkommende.

På samme måde med alle mulig andre fag- og undervisningslokaler. Rummet skal være en positiv medspiller i forhold til det, vi ønsker der skal foregå i rummet. I forhold til det, vi ønsker eleverne skal lære.

I folkeskolen ønsker vi engagerede elever, som deltager aktivt i undervisningen. Vi ønsker børn og unge, der tør være nysgerrige, stille spørgsmål og afprøve nye løsninger. Vi ønsker undervisning, der motiverer og giver mening. Den undervisning er kun mulig, hvis den foregår i de rette rammer.

For der er forskel på at læse om naturen eller at undersøge den. Der er forskel på at høre om teknologi eller selv at bygge, programmere, måle og eksperimentere. Der er forskel på at tale om naturvidenskab eller at stå med jord under neglene og savsmuld på tøjet.

Der skal være plads til og mulighed for det begge dele. Nogle børn lærer bedst gennem ord og bøger. Ved at læse og forstå. Andre lærer bedst, når de får tingene i hænderne. Når de kan røre, se og føle. Vores læringsmiljøer skal give mulighed for begge dele. De fysiske rammer skal kunne rumme både det ene og det andet.

Hvis det stod til mig, burde den slags gode fysiske rammer for undervisningen være en selvfølge på alle skoler i Aarhus Kommune. Det burde faktisk være standarden på tværs af alle folkeskoler i hele landet. Men sådan er det desværre ikke. Endnu.

Der er mange folkeskoler i Aarhus Kommune, som er af ældre dato. Skoler, hvor de fysiske rammer ganske enkelt ikke er fulgt med tiden. Hvor det er svært at lave god, differentieret undervisning. Det er ærgerligt, og det bør vi kunne gøre bedre. For vores dygtige lærere og pædagogers skyld, og især for børnene og de unges skyld.

Derfor vil jeg fortsætte med at kæmpe for flere penge til skolernes fysiske rammer, og i samme åndedrag opfordre til, at vi begynder at tænke bredere, når vi skal definere læringsrum og læringsmiljøer. Fordi læring foregår ikke kun ved et bord eller foran en tavle. Den foregår også udenfor. I værksteder, laboratorier, fællesrum og skolegårde. I naturen. Der, hvor børnene får mulighed for at bruge både hoved og hænder.

Ja, det er hundedyrt. Og nej, det er ikke ligefrem fordi det skorter på områder, som kalder på flere penge i øjeblikket. Både inden for, men også uden for børne- og ungeområdet. Der skal prioriteres benhårdt, og politiske ender skal mødes i kommunens budgetter. I mellemtiden glædes jeg over, at mange fonde har fokus på netop dette område, og at flere skoler i Aarhus Kommune har nydt godt af det.

Gennem fondsfinansierede projekter har vi de senere år fået værdifulde erfaringer med blandt andet udeskole, bevægelse og projektorienteret undervisning. Erfaringer som viser, at variation i undervisningen kan styrke både deltagelse, trivsel og læring.

Derfor bør gode læringsmiljøer heller ikke betragtes som ekstraordinære ønsker eller luksusprojekter. De bør være en naturlig del af den moderne folkeskole.

Det handler i sidste ende ikke om bygninger. Det handler om børnene. Det handler om rammerne for deres nysgerrighed, motivation, deltagelse og trivsel. Og om at ruste dem til en fremtid, hvor forståelsen for natur, teknologi og innovation bliver vigtigere end nogensinde.

Derfor håber jeg, at vi som kommune kan blive bedre til at se folkeskolernes fysiske rammer som attraktive investeringsområder for børn og unges læring, udvikling og trivsel. For deres fremtid. Fordi gode fysiske rammer i skolen er ikke en luksus. Det er bare god skole.