Mere end vores jobtitel
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Så er august kommet. Feriekufferterne er pakket væk, madpakke-(u)væsenet har genvundet magten, og den slumrende indbakke er vågnet. Vi vender tilbage til arbejdet. Nogle med forventning, andre med en smule modvilje. De fleste med lidt af begge dele. Der er laang tid til næste sommerferie.
Jeg tænker ofte, at vores forhold til arbejdet er blevet mere kompliceret, end det var for generationer siden. Arbejdet skal ikke længere bare sikre brød på bordet. Det skal også give mening, identitet, fællesskab og personlig udvikling. Måske er det derfor, vi både elsker og kæmper med vores arbejdsliv.
Historikeren David Holt Olsen har beskrevet, hvordan arbejdet i det senmoderne samfund nærmest er blevet en livstydning. Når vi møder et nyt menneske, spørger vi sjældent først til familie, tro eller interesser. Vi spørger: ”Hvad laver du?” Arbejdet er den måde, vi fortæller historien om os selv på.
Men heri ligger også et dilemma. For hvad sker der med os, hvis vores værdi som mennesker bliver afhængig af vores arbejdsmæssige præstationer?
Ferien giver os et lille glimt af en anden dimension. Når vi sidder ved stranden, går en tur i skoven eller drikker kaffe med gode venner, er vi stadig mennesker. Også uden at producere noget. Også uden at levere resultater.
Grundtvig forstod det. Han talte om det levende menneske først. Ikke det nyttige menneske, ikke det effektive menneske, men det levende menneske. Et menneske med værdi i kraft af livet selv.
Det betyder ikke, at arbejdet er uvigtigt. Langtfra. Arbejdet er en af de måder, vi tjener hinanden på. Læreren, sygeplejersken, håndværkeren, landmanden, pædagogen og it-medarbejderen bidrager hver dag til det fælles liv. Der er noget dybt meningsfuldt i at bruge sine evner til gavn for andre.
Men arbejdet må ikke blive vores herre. Det skal ikke bære vægten af hele vores identitet. Ingen arbejdsplads kan give os alt det, som et menneskeliv skal rumme.
Måske er det derfor, vi efter ferien skal vende tilbage med både engagement og en smule tøven. Gøre vores arbejde så godt vi kan, men samtidig huske, at vores værdi ikke står og falder med næste opgave, næste vurdering eller næste lønsamtale.
Vi er mere end vores jobtitel. Mere end vores kalender. Mere end vores resultater.
Arbejdet fylder meget i vores liv. Det skal det også, for det er en af de måder, vi bidrager til fællesskabet på. Men ingen af os kan reduceres til det, vi laver. Der er heldigvis mere på spil i et menneskeliv end det, der kan stå i en jobbeskrivelse.
Det er en befriende tanke på sådan en mandag morgen i august. Måske fordi mandag er præsters ugentlige fridag… nå, men i hvert fald: God arbejdslyst.