»Vi opdager demens tidligere – men sundhedsvæsenet halter bagefter«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vi er blevet bedre til at opdage demens. Bedre diagnostik gør det muligt at finde sygdommen tidligere, og nye behandlinger kan for nogle forsinke udviklingen.

Men det rejser et grundlæggende spørgsmål: Hvad nytter tidligere opsporing, hvis man bagefter skal vente for længe på udredning?

Ventetiderne på demensudredning er for lange. Det belaster både den enkelte og de pårørende, som i en periode med usikkerhed kan stå med et stort ansvar uden svar.

Derfor er der brug for at styrke kapaciteten på demensområdet. Vi skal tænke længere end blot at øge antallet af undersøgelser her og nu.

Flere uddannelsesstillinger kan være en del af løsningen. Det kan både øge kapaciteten nu og sikre flere af de specialister, vi får brug for på længere sigt.

Det er særligt relevant på det neurologiske område, hvor der er mangel på uddannede neurologer. Derfor giver det mening at uddanne de specialister, vi selv får brug for. Det er også en investering i fremtidig rekruttering.

Samtidig skal vi tænke bredt. Man kan ikke på forhånd vide, hvilken faglighed der er mest relevant for den enkelte med mistanke om demens. For nogle er neurologien central, for andre spiller geriatrien eller psykiatrien en afgørende rolle – og ofte er flere specialer relevante.

Derfor er det vigtigt, at specialerne arbejder tæt sammen. Det giver et mere helhedsorienteret blik og sikrer den rette udredning og behandling.

Vi har brug for en stærk offentlig kapacitet og en sammenhængende faglighed, så mennesker med mistanke om demens kan få en kvalificeret udredning uden unødig ventetid.

Hvis tidligere opsporing og nye behandlinger skal gøre en reel forskel, kræver det investeringer i det, der gør det muligt: flere specialister, kortere ventetider og en udredningskapacitet, der kan følge med udviklingen.

Det handler nemlig ikke kun om hurtigere diagnose, men om afklaring, støtte og mulighed for at komme videre med livet – for både den ramte og de pårørende.

Vi opdager demens tidligere. Nu skal sundhedsvæsenet også kunne følge med – med den faglighed og kapacitet, der skal til for at hjælpe mennesker videre.

Det er en af de ting vi i Socialdemokratiet spiller ind med til budget 27.