Endnu et center, endnu et lag bureaukrati, men hvem hjælper i hallen i morgen?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Frivilligt arbejde har gennem generationer været en grundpille i det danske samfund.

Fra sportsklubber, forsamlingshuse og lokalhistoriske foreninger til ældreklubber og kulturelle arrangementer bidrager frivillige til sammenhængskraft, velfærd og livskvalitet i hele landet.

I takt med at udgifterne til velfærd er steget, har både lokale og nationale politikere øget fokus på frivillighedens rolle.

Flere kommuner har derfor valgt at etablere frivilligcentre for at styrke og koordinere den frivillige indsats.

Norddjurs Kommune har allerede lagt fundamentet til et frivilligcenter, og Syddjurs Kommune overvejer at følge trop i de aktuelle budgetforhandlinger.

Frivilligheden har traditionelt haft sin stærkeste forankring i lokale miljøer, hvor borgere engagerer sig i sportsklubber, sociale foreninger, væresteder, ældreklubber og andre aktiviteter uden kommunal indblanding.

Det er ofte lokale ildsjæle, der tager initiativ og driver udviklingen. Frivilligheden opstår nedefra og bygger på, at engagerede borgere selv viser vejen.

Netop derfor rejser planerne om flere frivilligcentre et grundlæggende spørgsmål: Bliver frivilligheden stærkere af at blive samlet og understøttet centralt i et center, der bæres af et kommunalt driftstilskud, som er en forudsætning for et statsligt tilskud?

Frivillighed er ikke en central størrelse. Den opstår spontant og lokalt og er drevet af engagement, ansvar og fællesskab.

Når frivilligheden bliver »kommunaliseret«, risikerer den at blive bundet op på regler, møder, administration og systemtænkning.

Det kan derfor være svært at se, hvordan et frivilligcenter i sig selv skal løfte frivilligheden. Der er en risiko for, at endnu et led skaber mere struktur end handling.

Der findes over 70 frivilligcentre i Danmark, samlet under landsorganisationen Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark, FriSe.

Frivilligcentrene skal blandt andet støtte eksisterende initiativer, hjælpe nye i gang, mobilisere flere frivillige, skabe netværk og styrke samarbejdet mellem foreninger og kommunen.

Spørgsmålet er, om de opgaver kræver nye centre, eller om pengene i højere grad burde gå direkte til de foreninger, der allerede hver dag løfter en stor frivillig indsats.

Dansk Erhverv har analyseret civilsamfundets betydning på social- og sundhedsområdet. Ifølge analysen bidrog frivillige i 2023 med cirka 146.000 personer på socialområdet og cirka 97.000 personer på sundhedsområdet. Samlet svarer det til omkring 14.000 frivillige årsværk.

Den økonomiske værdi af frivilligt arbejde på social- og sundhedsområdet blev i 2023 beregnet til cirka 8,6 milliarder kroner.

Dansk Erhvervs analyse fokuserer primært på social- og sundhedsområdet, men frivillige bidrager også væsentligt på idrætsområdet. Ifølge Danmarks Idrætsforbund, DIF, udfører omkring 500.000 personer frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger.

Det frivillige engagement omfatter alt fra træning og ledelse til arrangementer, administration og vedligeholdelse af faciliteter.

Tallene understreger, at frivilligheden allerede er en stor samfundsressource.

Det centrale spørgsmål er derfor ikke, om frivilligheden skal styrkes, men om flere frivilligcentre er den rigtige vej.